Vor Klodes Dyr 1

Fig. 224. Sandspringeren og dens Larver. 412 DE PALÆARKTISKE DYR. og med to bagud lettede Forne paa Bagkroppens sidste Led. Man kan ofte se disse hur- tige, røveriske Larver komme frem fra deres Smuthuller for at jage Kaal- eller Regnorme. Paa solbeskinnede, varme, helst sandede Græspletter flyver Sommerdage Sandløberen {Gi c ni dela ccimpestns) ofte op for en s Fod for at kaste sig igen faa Meter borte. Den er ca. 1/2 Ctm. lang, temmelig flad, græsgrøn eller blaagraa. med hvidplettede Vingedækker. Larven faar man vanskeligere Øje paa, da den holder sig skjult i af den selv gravede, lod lette, indtil næsten 1/2 M. dybe Jordrør, hvis Munding den, efter nogle Iagttagere, stopper til med sit store, haarde Hoved. Naar et Insekts Vej fører det hen over dette, tiækker Larven rask Hovedet til sig, saa Dyret falder ned i Fælden, hvor der snart er gjort Ende paa dets 1 ilværelse. Andre mener dog, at den simpelthen sidder paa Lur i Jordrørets øverste Del for at snappe forbipas- serende Insekter. En stor, metalblaa Løbebille med grønglinsende Vingedækker, Puppe- røveren (Calosoma sycophanta), træf- fes ofte højt oppe i Træer, hvor bande den og dens Larver driver Jagt efter Sommerfuglelarver og Pupper. Ikke alle Løbebiller er dog Rov- dyr, nogle lever bande som voksne og som Larver af Planteføde. Saaledes K omløbe bil len (Zabrus gibbus), der er ca. i1^ Ctm. lang og sort af Farve. Den er Natdyr og bestiger om Aftenen Kornsorternes Straa for at æde de endnu bløde Korn, medens Larven, der tilbringer Dagen i selv- gravede Jordrør, om Natten suger Saf- terne ud af Græssets og ung Sæds Blade. Den begynder dette sit skade- lige Arbejde allerede om Efteraaret og fortsætter om Foraaret med fornyede Kræfter efter den lange Vinterdvale. De sm aa Ko v bil le 1 (Stciphylinidæ) er let kendelige ved deres store Hoved, langstrakte Skikkelse og korte, Bagkroppen kun i ringe Udstrækning skjulende Vingedækker. Som udvoksede lever de mest af raadnende Dyre- og Plantedele og træffes derfor i Aadsler, Paddehatte og Gødning; Larverne derimod ernærer sig ved Rov. De ligner det fuldkomne Insekt, men har lange, bevægelige og leddede Bagkrop vedhæng (Halenokker). Mere iøjnefaldende er Aådselbillerne (Silphida), hvis Lugtesans snart leder dem paa Spor efter ethvert lille Hvirveldyrlig. Den har hos dem som hos andre Insekter sit Sæde i Kæbepalperne eller i Følehornene, der hos Aadselbillerne er elleveleddede, middel- lange og kølleformet fortykkede i Spidsen. Meget almindeligt træffes hos os Ådsel- graveren (Necrophorus vespillo), en temmelig stor Bille, hvis Vingedækker er korte, sorte tegnede med 2 10de, takkede Tværbaand; den bliver 21/2 Ctm. lang, og dens Forben er gode Graveredskaber.