Vor Klodes Dyr 1

416 (MM e WWÄW DE PALÆ ARKT [SKE DYR. Fig. 228. Guldbasse. ført til Oldenborreaarene. Der kommer hvert Aar Olden borrer frem, men kun hvert 4de, i andre Lande ogsaa hvert 3die eller 5te, viser de sig i de kendte, uhyre Sværme. Hvor- paa dette beror, ved vi intet om. Af andre Torbister kan nævnes Næsehornsbillen (Oryctes nasicornis), saa kaldet efter Hannens, fra Forhovedet udgaaende, store, bagover krummede Kitinhorn, og den 2V2 Ctm. lange, G uld basse (Cetonia aurata). Den sidste er pragtfuldt guldgli nsende, med smalle, afbrudte, hvide Tværstriber paa Vingedækkerne, og den er i Besiddelse af den mærkelige Egenskab at kunne flyve uden at løfte og skille disse ad, som andre Biller maa. De har nemlig en Indbugtning i Yderranden, gennem hvilken Bagvingerne stikkes ud. Guldbassen selv lever af Blomsiersafter, men dens Larve maa tage til Takke med for- muldnende Trædele i gamle Stubbe eller paa Bunden af de store Skovmyrers Tuer. Hvorfor Myrerne taaler og skaaner dem, er ubekendt. Til de hos os hyppigst forekommende Biller hører Skarn basserne (Geotrupes), af hvilke den almindelige Skarnbasse (G. stercora- rius) er den største. En anden, sjældnere Art (Typhæiis) har paa Forbrystets Rygskjold 3 fortil rettede Horn. Vejledede af deres Lugtesans op- søger Skarnbasserne Kreaturgødningen paa Veje og Marker, om hvilken man kan se dem samle sig flyvende i Skumringen. Hvis Jordbunden under en funden Gødningsklat er blød nok, hjæl- pes Han og Hun med at grave Huller i den paa indtil 1/2 M.s Dybde. I hvert af disse anbringes en stor Klump Gødning til Forsyning for den kommende Larve, og i den lægger Hunnen et Æg. Ligger Gødningen paa for haardt Under- lag, skal de transportere den hen til Huller, gra- vede i den nærmeste løse Jordplet. Dette sidste minder om en Slægtnings, den bekendte Pillebilles (Ateuclius sacer) Bedrifter. Dens Skikkelse, der ses paa et af vore Farvebilleder, kendes fra de ægyptiske »Skarabæer«: i Sten mejslede eller af Bronze støbte Billeder af dette, hos Oldtidens Ægyptere hellige Dyr. Rimeligvis har den ejendommelige Maade, hvorpaa de sørger for deres Yngels Vel, givet Anledning til denne Pillebillernes Ophøjelse. Han og Hun danner nemlig i Fællesskab af Gødning en Kugle paa indtil c. 5 Ctm.s Diameter, som de triller af Sted med, idet den ene trækker og den anden skyder paa, til de naar en løsmuldet Plet, hvor de graver den ned, efter at den er bleven forsynet med et Æg. Lige saa mange Æg altsaa, lige saa mange Kug- ler, og Dyrene udvikler betydelig Udholdenhed, Kraft og tilsyneladende Eftertanke under disses Transport. Man vil endog have set dem hente Kammerater til Hjælp, naar deres Kugle var kommen saaledes i Bekneb, at de ikke ved egne Kræfter kunde klare den videre. Naar Pillebillerne lever paa Marker, hvor Faar færdes, laver i alt Fald de mindre Arter af dem ikke Gødningskugler, da disse jo staar til deres Tjeneste fuldt færdige. Her har de