Vor Klodes Dyr 1

ST. HANSORMEN. 417 altsaa ikke Brug for deres Instinkt. Hos andre Arter deltager Hannen, efter hvad der beret- tes, ikke i Arbejdet, men ledsager Hunnen under dette og opmuntrer den med sin Musik, der ligner, men er lydeligere end Skarn bassernes bekendte Knirken. Tager man Hannen bort, standser Hunnen øjeblikkelig med Rulningen og bliver staaende raadvild, til man tilbagegiver hende hendes musicerende Ægteherre. Idet vi forbigaar Pragtbillerne (Buprestidæ), der kun spiller en ringe Rolle i den palæarktiske Region, vender vi os til Smælderne (Elateridæ), smaa, smalle, langstrakte, kortbenede, i Reglen sorte eller brune Biller, der er mærkelige ved deres ejendommelige Springeapparat, ved hvis Hjælp de, naar de er bleven væltede om paa Ryggen, kan slynge sig op i Luften og komme ned paa Benene. Forbrystet ender paa Undersiden med en stærk, fjedrende Kitintorn, der passer ind i en Grube paa Mellembrystet. Naar Dyret bøjer sig bagover i det meget bevægelige Led mellem de to Brystafsnit, hviler Tornen spændt paa Grubens Forrand. Bukker det sig nu rask sammen, slipper den af og farer ind i Gruben, hvorved For- bryst og Bagkrop smældes rask tilbage mod Underlaget, saa Dyret kastes højt i Vejret. Smældere kan dog ogsaa springe liggende paa Bugen. Deres Larver lever af Plante- føde, og flere af dem gør stor Skade. De er gule eller brune, lange, næsten cylindriske og haarde. , Til Blød bille r nes (Ma- lacodermata) Familie hører St. Hansormen (Lampyris splendiduld), vort eneste ly- sende Insekt. Hannen er graa- brun med to lyse Pletter paa Brystskjoldets forreste Del, Hunnen mangler begge Par Vinger og ligner Larverne, der dog er længere og smækrere. Larverne lever af Snegle, hvis Slim de befrier sig for ved Hjælp af et ejendommeligt Apparat, en Slags Tragt, som kan krænges frem af det bageste Kropled, og i hvis Bund der sidder en Del halvbløde Tappe ordnede i to Kredse. Med dem pudser og renser de sig efter hvert Maaltid, idet de, ved at vende og dreje den yderst bevægelige Bagkrop, er i Stand til at bringe Tappene i Berøring med næsten ethvert Punkt paa Legemet. , Under Bagkroppens Spids har Hannen et Par svagt grønligt lysende Pletter, som væsentlig kun ses, naar den flyver. Hos Hunnen er Lys udviklingen langt stærkere, og man ser hende stille, lune Foraarsaftener straale med magisk Glans fra Græs eller Urter paa fugtige Steder. Hun kryber op paa et Straa og tænder der sit Fyr til Vejledning fol- den søgende Han. Aften efter Aften fornyr hun, som de kloge Jomfruer, Olien paa sin Lampe, til Bryllupsfesten er hende beredt. Har hun først parret sig, taber Lyset sin Glans og Styrke. Ogsaa Larverne lyser, men betydeligt svagere og uden det hos de fuldkomne Vør Klodes Dyr. r j Fig. 229. St. Hansorme (Han og Hun).