Vor Klodes Dyr 1

422 DE PALÆARKTISKE DYR. lige for Havebruget, Agerdyrkningen og Skovdriften. Deres Farver er forskellige, i Reg- len indrettede paaved Lighed med Omgivelserne at beskytte Dyrene. Desuden har mange af disse den Vane at lade sig falde til Jorden, saa snart de berøres, og blive liggende der som døde, til de mener, at Faren er forbi. De gennemfører ofte Komedien, selv om den bliver til Tragedie, og lader sig spidde eller brænde uden at give Tegn paa Liv. De største nordiske Arter er den store brune Snudebille (Hylobius abietis) og den store sorte (Otiorhynchus niger), den første c. iT/2 Ctm. lang, brun med temmelig lang Snabel, den anden c. 12 Mm. lang, skinnende sort med kort Snude. Begges Larver lever i Naaletræernes Rødder, men efter Boas er den Skade, de gør, ubetydelig, da kun døde eller døende Træer angribes af dem. Selve Billerne gør langt større Fortræd ved at gnave i de unge Skuds Bark, hvorved mange, især unge, Træer dræbes. Alle Bladrullerne er smaa, nogle endog meget smaa. Lad os som Eksempel tage Apoderus coryli, der danner Ruller navnlig af Haslens Blade. Vil den bruge et helt Blad, Fig. 233. Hasselblad rullet af Fig. 234. Birkeblad tilskaaret til Apoderus coryli. (Efter Boas.) Rulning af Rhynchites betula. (Efter Boas.) bider den her og der i Bladstilken og afventer saa, at Bladpladen som Følge af den for- mindskede Safttilstrømning bliver slap og lettere haandterlig. Hvis det udvalgte Blad er for stort, gennembider Dyret, der kun er c. 1/2 Ctm. langt, det fra Midtribben udad til den ene Kant, undertiden overskærer det ogsaa selve Hovedribben og et Stykke af Blad- pladen ud mod den anden Kant. Nu har det altsaa hængende et stort, slapt Stykke Blad, som det ruller og klæber lagvis sammen ved Hjælp af en fra Bagkropspidsen udsvedende, sejg og bindende Vædske, idet det glatter alle Folder ved Tryk med Snabelen. Til Slut lukker Billen omhyggeligt baade for øverste og nederste Aabning ved Ombøjning og Fastliming af Bladkanterne, efter at et Æg eller undertiden flere er bleven lagt indvendig i Rullen mellem Bladets Folder. En anden Art, Rhynchites betula, der ruller Birkens og Ellens Blade, skærer disse til med to Snit, et fra hver Kant indtil Midtribben, som skaanes. Snittene er, som Fig. 234 viser, ikke ens, men beregnede paa, at den ene Halvdel, den til venstre i Figuren, skal rulles sammen først for derpaa at omvikles med anden Halvdel. Rh. betuleti er lidt større og benytter flere Blade (Birk, Bøg o. s. v.) til hver Rulle. Først begnaves Stilkene, derpaa