Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
426
DE PALÆARKTISKE DYR.
visne Plantedele, oftest Grannaale. An thi din m-Arterne benytter et eller andet Hul i et
Træ, en Stolpe o. 1. til deri at bygge Celler af Uld, som de samler af tæthaarede Blade
eller Stængler, Stokrosens f. Eks.
Mærkeligst er dog den Fremgangsmaade, Bierne af M egachile-Slægten, Ros en-
bien f. Eks., anvender. Vi har engang haft Lejlighed til at iagttage deres Færd, idet de
nemlig benyttede nogle i Vinduesrammer til store Stormkroge borede Huller til deri at an-
bringe deres Yngel; i Almindelighed graver de ellers selv Huller til dette Brug i stejle Ler-
eller Sandskrænter. De hentede Materialet til deres Byggeværker i Rosenbedene ude i Ha-
ven, og naar Rosenbierne kom flyvende herud, satte de sig saaledes paa et Blad, at de red
paa dettes Kant. Derpaa gav de sig til at arbejde hurtigt og behændigt med deres skarpe
Kindbakker, som de benyttede til Saks, og klippede paa mindre end x/4 Minut en Skive
ud af Bladpladen. Nogle saadanne Skiver var cirkelrunde, andre aflangt firkantede med
afrundede Hjørner, lidt bredere i den ene end i den anden Ende. Men alle de nf samme
Form var saa at sige nøjagtigt lige store.
I samme Nu som de overklippede den sidste Forbindelse mellem Skiven, paa hvis
Kant de sad overskrævs, og Bladet, satte
de deres Vinger i hurtig Bevægelse, saa
de ikke foldt til Jorden men fløj bort med
den af klippede Bladstump hængende ned
mellem Benene og med Kurs efter det
Hul, i hvilket de var i Færd med at bygge
Celler. Ind i det forsvandt de, og hvad
de saa foretog sig, kunde naturligvis ikke
ses. Men Undersøgelsen af et af Hullerne
viste, hvad Anvendelse Bierne gjorde af
Bladskiverne. De runde blev benyttede
til at danne Bund i og Skillerum imellem Cellerne, og et Par af dem var sat godt og glat
fast inde i Borehullets Bund, saaledes at Kanterne af dem var bøjede noget om udefter.
Med de lange Stykker var Hullets Vægge tapetserede, og udadtil var det lukket med ;—6
runde Skiver oven paa hinanden. Der var her kun Plads til 2—3 Celler i hvert Hul, men
naar Megachile selv graver disse, gør den dem saa lange, at de kan rumme adskilligt flere.
Disse Biers Bygningsmetode er bleven iagttaget med stor Flid af en engelsk Forsker,
Enock, som traf saadanne Foranstaltninger, at han kunde studere dem ogsaa under de-
res Arbejde inde i Hullerne. Det viste sig da, at de anbringer de lange Bhdstykker saa-
ledes, at Kanten af det ene dækker noget hen over Kanten af det andet. Men da de paa
Grund af deres Form kommer til at gabe noget fra hinanden med den ene Ende, kan de
smaa Bygmestre ikke nøjes med eet Lag af dem, hvortil medgaar 4 Stykker, men de maa
anbringe mindst et til for at dække over Mellemrummene. Det saas ogsaa, at de lægger
indtil 10 af de runde Skiver over hinanden til Skillerum mellem Cellerne. Til hver af
disse medgaar altsaa mindst 8 lange og lige saa mange runde Stykker, saa det er ikke un-
derligt, at Rosenbladene kan blive slemt forskaarne, hvor Rosenbien færdes i stort Antal.
Saa snart en Celle er færdig, fylder Moderbien den med Bibrød og lægger et Æg oven
paa dette. Den udklækkede Larve fortærer Foderet og forpupper sig derefter i Cellen for
endnu samme Sommer at bryde ud som fuldt udviklet Insekt, betids nok til at kunne
Fig. 239. Rosenbi paa Vej ud af sin Yngelgang;
inderste Celle delvis færdig.