Vor Klodes Dyr 1

 426 DE PALÆARKTISKE DYR. visne Plantedele, oftest Grannaale. An thi din m-Arterne benytter et eller andet Hul i et Træ, en Stolpe o. 1. til deri at bygge Celler af Uld, som de samler af tæthaarede Blade eller Stængler, Stokrosens f. Eks. Mærkeligst er dog den Fremgangsmaade, Bierne af M egachile-Slægten, Ros en- bien f. Eks., anvender. Vi har engang haft Lejlighed til at iagttage deres Færd, idet de nemlig benyttede nogle i Vinduesrammer til store Stormkroge borede Huller til deri at an- bringe deres Yngel; i Almindelighed graver de ellers selv Huller til dette Brug i stejle Ler- eller Sandskrænter. De hentede Materialet til deres Byggeværker i Rosenbedene ude i Ha- ven, og naar Rosenbierne kom flyvende herud, satte de sig saaledes paa et Blad, at de red paa dettes Kant. Derpaa gav de sig til at arbejde hurtigt og behændigt med deres skarpe Kindbakker, som de benyttede til Saks, og klippede paa mindre end x/4 Minut en Skive ud af Bladpladen. Nogle saadanne Skiver var cirkelrunde, andre aflangt firkantede med afrundede Hjørner, lidt bredere i den ene end i den anden Ende. Men alle de nf samme Form var saa at sige nøjagtigt lige store. I samme Nu som de overklippede den sidste Forbindelse mellem Skiven, paa hvis Kant de sad overskrævs, og Bladet, satte de deres Vinger i hurtig Bevægelse, saa de ikke foldt til Jorden men fløj bort med den af klippede Bladstump hængende ned mellem Benene og med Kurs efter det Hul, i hvilket de var i Færd med at bygge Celler. Ind i det forsvandt de, og hvad de saa foretog sig, kunde naturligvis ikke ses. Men Undersøgelsen af et af Hullerne viste, hvad Anvendelse Bierne gjorde af Bladskiverne. De runde blev benyttede til at danne Bund i og Skillerum imellem Cellerne, og et Par af dem var sat godt og glat fast inde i Borehullets Bund, saaledes at Kanterne af dem var bøjede noget om udefter. Med de lange Stykker var Hullets Vægge tapetserede, og udadtil var det lukket med ;—6 runde Skiver oven paa hinanden. Der var her kun Plads til 2—3 Celler i hvert Hul, men naar Megachile selv graver disse, gør den dem saa lange, at de kan rumme adskilligt flere. Disse Biers Bygningsmetode er bleven iagttaget med stor Flid af en engelsk Forsker, Enock, som traf saadanne Foranstaltninger, at han kunde studere dem ogsaa under de- res Arbejde inde i Hullerne. Det viste sig da, at de anbringer de lange Bhdstykker saa- ledes, at Kanten af det ene dækker noget hen over Kanten af det andet. Men da de paa Grund af deres Form kommer til at gabe noget fra hinanden med den ene Ende, kan de smaa Bygmestre ikke nøjes med eet Lag af dem, hvortil medgaar 4 Stykker, men de maa anbringe mindst et til for at dække over Mellemrummene. Det saas ogsaa, at de lægger indtil 10 af de runde Skiver over hinanden til Skillerum mellem Cellerne. Til hver af disse medgaar altsaa mindst 8 lange og lige saa mange runde Stykker, saa det er ikke un- derligt, at Rosenbladene kan blive slemt forskaarne, hvor Rosenbien færdes i stort Antal. Saa snart en Celle er færdig, fylder Moderbien den med Bibrød og lægger et Æg oven paa dette. Den udklækkede Larve fortærer Foderet og forpupper sig derefter i Cellen for endnu samme Sommer at bryde ud som fuldt udviklet Insekt, betids nok til at kunne Fig. 239. Rosenbi paa Vej ud af sin Yngelgang; inderste Celle delvis færdig.