Vor Klodes Dyr 1

43° DE PALÆARKTISKE DYR. til Røveri. Den stadige Halvrus gør Arbejderne dovne og nedbryder deres moralske Be- greber — ganske som hos os ! Ligesom blandt Bierne træffer vi ogsaa blandt de ægte Hvepse eller G e deham sene saavel enligt levende som samfundsdannende Former. Af de enligt levende minder O dy- ner u s -Arterne i deres Livsførelse en Del om Anthophorerne, idet de ligesom disse graver Yngelgange i Brinker eller Lermure og danner provisoriske Rør af det udgravede, op- blødte Materiale. Men de forsyner deres Afkom med Forraad bestaaende af levende, ved Stik halvlammede Insektlarver, mod hvis krampagtige Bevægelser Ægget maa sikres. Det er derfor ophængt i Loftet ved en lille Traad. Eum enes-Arterne klistrer af Ler byggede Celler op paa Mure, Klippevægge o. 1., fylder dem med Insektlarver og sikrer Ægget ved Ophængning uden for disses Rækkevidde. Begges Larver opæder under deres Udvikling det levende Forraad, de er forsynede med, og hvis de halvlammede Dyrs krampagtige Vridninger truer deres blødhudede, svage Legemer, entrer de hurtigt til Vejrs op under Cellens Loft ved Hjælp af fine, at dem selv spundne Traade. Vor almindelige Gedehams (Vespa vulgaris) hører til de samfundsdannende Hvepse, hvis Boer er frit ophængte i Træer eller Buske. En skøn Foraarsdag ser man en enkelt Hveps omsværme f. Eks et Espaliertræ; snart sætter den sig paa en Gren, for geskæftigt at løbe frem og tilbage og undersøge Omgivelserne omhyggeligt med langt fremstrakte, nedadbøjede, vibrerende Følehorn, snart staar den stille i Luften paa hurtigt bevægede Vinger foran et eller andet Punkt, som den gør til Genstand for en indgaaende Under- søgelse. Endelig la ar den bestemt sig, thi Dagen efter opdager man paa Undersiden af en Gren en lille Tap af en graahvid Masse, som er fastgjort til Barken ved en bredere Basis. Hvepsen arbejder ivrigt paa denne første Begyndelse til sin Rede; den flyver til og fra og giver sig hver Gang noget at bestille ved Tappen, der hurtigt bliver til en Stilk, i hvis Ende noget som en lille Knop begynder at vokse frem, efter at der i en Ring om dens Basis er dannet et lille, paraplyformet Tag. I et bestemt Tilfælde havde Hvepsen kun en Meter eller saa at flyve for at faa Emne til sit Byggeri. Den sattte sig paa det foraarsfugtige Tømmer af en Espaliervæg i Nærheden og gnavede løs paa en Stolpes Overflade, medens den bevægede sig langsomt fremad og efterlod sig Spor som smalle, bugtede, lysere Linier. Naar den havde forsynet sig med saa meget fint tygget Træmasse, som den kunde have i Munden, fløj den tilbage til Rede- stedet og føjede det, godt sammenæltet med sejgt Spyt til der, hvor den havde Brug for det. Redens papirlignende Masse bestaar altsaa af findelt Træ og Spyt. Snart er der i En- den af Stilken dannet nogle faa Celler, og i Bunden af hver af disse er der lagt et Æg. I Begyndelsen efter at Larven er kommen frem, er den hæftet til Cellebunden ved Bagkrop- spidsen, for ikke at falde ud af dennes nedadvendte Munding, men senere, naar den er stor nok til at fylde Rummet ud, ligger den frit. Moderhvepsen faar efterhaanden vold- somt travlt, thi foruden at bygge videre paa Reden, maa hun fodre Larverne med røvede, til Grød tyggede Insekter. Afkommet vokser hurtigt til og indspinder sig snart i en Kokon, efter først at have skilt sig ved alt ophobet, ufordøjeligt Tarmindhold; dette er den eneste Gang Larven saaledes udtømmer sig under hele sin Udvikling, hvilket ikke er enestaaende; adskillige, af Safter levende Insektlarver mangler endog ganske Endetarms- aabning. Ud af Puppehylstret bryder snart en livsmodig Gedehams, en kønshæmmet Hun, hvis