Vor Klodes Dyr 1

MYRERNE. 435 hvorefter de tager dem forsigtigt i Munden og bringer dem til det udsete Sted. Bladlusene malkes af Myrerne, idet disse ved overtalende, kælende Berøringer med Følehornene faar dem til at afgive den attraaede Draabe sød Vædske. Hvor højt end Myrerne sætter deres Kvæg, har man dog set dem ofre dette for selv at redde Livet. Man havde engang om nogle Frugttræers Stammer trukket en Ring af Tjære (eller et andet lignende Stof) for at hindre Utøj fra at bestige dem. Men derved var et stort Antal Myrer, som var oppe i Træet hos Bladlusene, bleven afskaaret fra deres Tuer. De samledes fortvivlede ved den ominøse Stribes øvre Rand, indtil et eller andet klogt Hoved imellem dem fandt paa en Udvej. De forsvandt, men vendte tilbage hver med sin Bladlus i Munden. Dem satte de fast i Tjæren, hentede nye og blev saaledes ved, til der var bygget en sikker Bro, over hvilken de undslap til Tuen. De har manglet andet mindre kostbart Materiale til Bro- bygningen, ellers havde de sikkert anvendt saadant, hvad man ofte har set Myrer gøre. De slaar saaledes fra neden af Bro over den Slags Ringe paa Træerne ved Hjælp af Sands- korn eller smaa Jordpartikler. Bladlusene er langt fra de eneste fremmede Gæster i Tuerne, der lever i disse et for- bavsende Antal Smaadyr, væsentligt Insekter og deres Larver, af hvilke adskillige aldrig er trufne uden for dem. En Del af dem er Snyltere, andre synes Myrerne at holde, som vi holder Katte, fordi de lever af og jager disse samme Snyltere. Andre igen er Husdyr ligesom Bladlusene. Til dem hører Køllebillerne (Claviger), smaa, blinde, uden My- rerne ganske hjælpeløse Insekter, der plejes og fodres af disse. T hi de kan ikke engang selv søge Føde men maa, naar de er sultne, henvende sig til en Arbejdermyre, der da beredvillig gylper noget af sit Maveindhold op i deres Mund. 1 il Gengæld suger den et Par Haar duske paa Billens Ryg, der formodentlig er Organer for Afsondring af en sød Vædske. Hvilken Rolle de fleste af disse Myrevenner, Myrmecophiler, spiller i Myrernes Husholdning, er dog endnu ukendt. Vore Myrer ligger i Dvale om Vinteren og trænger derfor ikke til Føde paa denne Aarstid, men allerede i Sydeuropa er de til Dels livlige hele Aaret rundt og maa derfor samle Vinterforraad.De saakaldte »høstendeMyrer« (Aphænogaster barbara og structor m.fl.), hvis Færd Moggridge har studeret og skildret, indsamler om Efteraaret visse Planters Frø. I store Skarer drager de til Steder, hvor mange af de efterstræbte Planter gror, og afbider Frøkapslerne, som derpaa bringes hjem til Tuen, hvor de modtages af et andet Hold, som renser Frøet for Avner og kaster de sidste i Hob, altid i Læ af Tuen, for at Vinden ikke skal blæse dem ud over denne. Frøkornene opmagasineres i særlige Rum og passes Vinteren igennem med Tørring og Luftning. De spirer sjældent i Tuen, uden at man ved, hvorledes Myrerne forhindrer dette. Hvorledes de egentlig drager Nytte af de- res Korn, ved man ikke bestemt; rimeligvis lader de det dog omsider spire — de malter det — for at suge de derved dannede, sukkerholdige Safter i sig; i alt Fald mener M. at have iagttaget dette. Mange Myrearter holder »Slaver«, det vil sige Arbejdere af andre Arter, som maa del- tage i eller endog alene forrette alt Samfundets Arbejde. De røves som Larver eller Pupper, aldrig som fuldt udviklede Insekter, thi saadanne vilde ikke kunne passe sig ind under de nye Forhold. Efter saadan Arbejderyngel foretages store organiserede Røvertog, børst udspejdes den Tue, som paatænkes angreben, og findes Forholdene gunstige, drager en Skare Arbejdere af Sted, ofte ledsagede, ja undertiden endog baarne af Slaver. Ankommen 5 3*