Vor Klodes Dyr 1

 436 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 244. Skovmyrer. til Aastedet styrter Armeen, der kan tælle fra nogle Hundrede til flere Tusind Mand, sig over Fjenden og søger at trænge ind i hans Bo. Ofte lykkes dette først efter en blodig Kamp, undertiden bliver Angrebet afslaaet. Lykkes det, søger hver af Angriberne at be- mægtige sig en Puppe, som bortføres til Hjemmet eller overleveres til en ventende Slave. For at undgaa Muligheden af at faa Han- og Hunpupper mellem Arbejderpupperne fore- tages Rovtogene stedse efter Sværmetiden; der er da kun Arbejderpupper i Tuerne. Efter Hjemkomsten overgives Byttet til de hjemmeblevne Arbejdere og Slaver, som plejer og passer det og bider Hul i rette Tid paa Puppehylstrene for at hjælpe de nye Deltagere i Samfundsarbejdet ud. Af de hos os forekommende Myrearter er i alt Fald een, den blod- røde Myre (F. sangvinea), slaveholdende; i dens Boer findes Arbejdere af flere Arter som 1 rælle, men dens egne Arbejdere deltager dog i alt forefaldende og udretter maaske endda det meste selv. Heller ikke i alle dens Tuer findes Slaver. Derimod er Sydeuropas Amazon- myrer (Polyergus rufes c en s) ganske af- hængige af deres Slaver, der tilhører to forskellige Arter. De er saa vanslægtede ved det, uden Tvivl i uhyre lang Tid bestaaende Slavehold, at de ikke engang kan spise selv. Sætter man et AntalAma- zonmyre-Arbejdere i et Glas med rige- lig Føde, viser det sig straks, med hvor liden Ret de bærer Arbejdernes ærlige Navn. De sulter ihjel, hvis man ikke sætter nogle Slaver ned til dem. Men gør man det, kommer der snart Gænge i Tingene: de mader Herrerne, renser og pudser dem, tager fat paa Byggearbejdet o. s. v. Undertiden er Amazonmyrerne endog for dovne til at gide udføre det eneste, de ta- ger sig for: Røvertog nemlig. Da søger Slaverne at opmuntre dem dertil, de haler dem ud at Fuen, puffer til dem o. s. v. Driver de det for vidt, tager Herren Slavens Hoved mellem sine sylspidse Kindbakker, og ydmyger denne sig da ikke straks, er det ude med den. Men i Almindelighed føjer Herrerne sig og drager ud paa det af Slaverne ønskede Tog. Hvor stor Udstrækning Slaveholdet kan antage viser følgende: Et Samfund af Amazon- myrer foretog i Løbet af 30 Dage 44 Rovtog, af hvilke de 28 lykkedes fuldtud, de 9 kun delvis; de øvrige mislykkedes. I alt blev der en Sæson igennem af et andet, stærkt Sam- fund røvet c. 50.000 Pupper. Skønt vi hos de palæarktiske Myrearter kun undtagelsesvis finder den 4de Form, de storhovedede »Soldater« med de vældige Kindbakker, er de dog krigerisk anlagte og vel udrustede til Kamp. Arbejdernes Kindbakker er gode Vaaben, og desuden har de jo som bekendt en Gift til deres Raadighed. Denne, Myresyren, afsondres af Kirtler i Bagkroppen og udsprøjtes gennem dennes Spids. Naar en Myre har bidt sig fast i vor Hud, ser vi den derfor ogsaa hæve Bagkroppen og føre dens Spids hen til Saa- ret, i hvilket den da sprøjter Giften ind. Andre, men rigtignok kun faa palæarktiske Arter, har en Giftbrod i Bagkropspidsen (S tik myrer).