DYRENES FARVER.
35
alt, hvad den berører eller kommer nær. Madvarer, som staar i Nærheden, bliver uspise-
lige, og Klæder, der befænges dermed, beholder denne Stank flere Uger igennem, selv
om de gentagne Gange vadskes og tørres. En eneste Draabe deraf i Øjet foraarsager
Blindhed, og Indianerne skal derved ikke sjældent miste Synet. Takket være dette ejen-
dommelige Forsvarsmiddel angribes Stinkdyret kun sjældent af andre Dyr, og dets sort-
hvide Pels og hvide, bu-
skede Hale, som det løf-
ter til Vejrs, naar det for-
styrres, er de Faresigna-
ler, hvorved det i Tus-
mørket eller i Maane-
skæret let kendes fra
værgeløse Dyr. Dets egen
Bevidsthed om, at det
blot behøver at ses for at
blive undgaaet, giver det
den Ro i sine Bevægelser
og den Frygtløshed for
at blive opdaget, der er
saa karakteristisk for de
fleste, paa tilsvarende Vis
beskyttede Dyr« (Wal-
la. ce).
Som man vil se, har
vi her Eksempel paa en
ganske anden Betydning
af Farverne. Medens dis-
se i alle tidligere anførte
Tilfælde skulde skjule
eller ukendeliggøre det
paagældende Dyr, har de
her netop den Opgave
at røbe det for Fjenden,
at være et Slags Signal-
flag, der skal afværge
mulige Forvekslinger, — Fig. 21. Stinkdyr (Mephitis suffocans).
Forvekslinger, der kan
være lige saa ubehagelige for Angriberen som for den angrebne Part. Saadanne, fra Om-
givelserne saa vidt muligt afstikkende Farver finder vi hos en Mængde giftige, stinkende
eller i det hele uspiselige Dyr, — hyppigst dog blandt Insekternes store, brogede Skare,
der er udsat for saa talrige, i fysisk Kraft langt overlegne Forfølgere.
Det er (se den kolorerede Tavle) fornemmelig gule eller røde Pletter og Striber paa sort
Grund, der har Betydning som Advarselstegn, fordi de ved deres grelle Modsætning, dels
indbyrdes, dels til Omgivelsernes Grønt udmærket egner sig til paa lang Afstand at falde i
Z*