GRAVEHVEPSENE.
443
tet paa for at lamme det, er forskellig efter de Dyrs Natur, Arten jager. Hvepsene af
Cerce ris -Slægten, der fanger Snude- og Pragtbiller, stikker deres Brod en eller to Gange
gennem den tynde Hud mellem iste og 2den Brystring, Sphex-Arterne, som forsyner
deres Larver med Faarekyllinger (n. Sirisser), stikker dem paa tre Steder, og de Arter, der
tager Sommerfuglelarver, anbringer flere, indtil 11—12 Stik mellem disses forskellige
Led. Han mente at have iagttaget, at Stikkenes Antal for samme Arts Vedkommende al-
tid var det samme, og at de fulgte efter hinanden nøjagtigt i samme Rækkefølge. En
amerikansk Naturforsker, Dr. Peckham, har imidlertid anstillet en Række indgaaende
Undersøgelser af forskellige Gravehvepses Færd, og han er kommen til det Resultat, at
Fig. 250. En Gravehveps (Ammophila) i Færd med at lukke sit Larvehul.
Favre har skildret deres Instinkter som mere stereotype og mere distinkt virkende, end
de i Virkeligheden er. De kunde tænkes fuldkomnere og bliver det maaske ogsaa med
Tiden, thi en Del af Byttet er ikke blot lammet, men virkelig dræbt, og Stikkene er ikke
altid lige mange, følger ikke altid efter hinanden i den samme Orden og er ikke altid lige
nøjagtigt førte.
For at forstaa Sagen, maa man erindre, at Insekternes Nervesystem er anderledes an-
lagt end Hvirveldyrenes. Hen langs deres og deres Larvers Bug løber en Nervestreng,
der flere eller færre Steder er fortykket til Nervecelleknuder (Ganglier). Disse fungerer
hver for sig som Centrum for Bevægelsesnerverne fra en bestemt Del af Legemet. Skal
hele dette lammes, maa alle Cellehobene sættes ud af Virksomhed, og det ei det, Giave-
hvepsene gør ved deres Stik. Naar Snudebillen lammes med eet saadant, ei det, foidi den
54*