Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. - Fig. 265. Klæge. 460 Til stor Plage for Kreaturerne er den egentlige Klæg (Tabanus bovinus), der ofte kaldes Bremse og forveksles med en saadan. Den er temmelig stor (21/2 Ctm. lang) og bred, flad med store Øjne og klare Vinger. Den kommer sejlende med lydelig Summen, standser et Øjeblik i Luften, forsvinder som med et Ryk og vender tilbage, for igen at staa et Sekund stille som naglet til Pletten. Mennesker angriber den ikke, men Kvæg bibringer den smertende Stik og suger sig fuld af dets varme Blod. Hvor Klægene forekommer i Mængde, gør de Kreaturerne helt kulrede og faar dem til at »bisse«. Alle Klæglarver lever i fugtig Jord, rimeligvis af formuldnende Plantedele eller af friske Rødder. Først efter vellykket Overvin- tring forpupper de sig. De virkelige Bremsers (Oestridæ) Liv og Udvik- lingshistorie former sig ander- ledes. De er middelstore, bre- de, kraftigt byggede Insekter med rudimentære Munddele, saa de ikke er i Stand hver- ken til at stikke, bide eller indtage Føde. I Bagkroppen har Hunnen et udskydeligt Læggerør, ved hvis Hjælp Æggene anbringes der, hvor de skal hen, for at Larverne kan udvikles. Som man ser, er det egentlige Insekts Liv reduceret til det mindst mu- lige. Maalet med det er ene og alene Artens Vedligehol- delse, og Dyrets eneste Instinkter er de, der lærer det at parre sig og lægge Æg paa rette Sted. Hestebremsen (Gasir ns eqvi) kredser paa solvarme Dage i hastig Flugt omkring Hesten, og fæster, uden at sætte sig paa Dyret, Æg efter Æg til Haarene ved Hjælp af det langt udskudte Læggerør. Efter faa Dages Forløb udklækkes Larverne, smaa, bløde og bevægelige Maddiker, som ved deres Om kry ben irriterer Huden, saa Hesten slikker den og derved faar dem i Munden, hvorfra de med Føden og Spyttet kommer ned i Ma- ven. Her hager de sig ved Hjælp af et Par Kroge i Forenden fast til Slimhinden, paa hvilken de suger, og i hvilken de efterhaanden indlejres, ofte flere i Flok, i Huler eller Gruber, hvis Vægge afsondrer en materielignende Vædske, der tjener dem til Næring. Naar de er næsten udvoksede, giver de Slip og føres med Maveindholdet ud i Tarmkana- len for omsider at blive kvitterede sammen med Gødningen. Mærkelig nok skader de som Regel ikke Hesten, selv om de forekommer hos den i Hundredvis. Larven forvandler sig, efter at have arbejdet sig ned i Jorden, til en haard, saakaldet Tøndepuppe, hvis øverste Del den nyskabte Bremse sprænger af ved Hjælp af et ejendommeligt Apparat, en stor,