GRÆSHOPPERNE.
klare Vinger (Forvingerne er rudimentære) o. s. v., og den flyver ud til et kun faa Timer
varende Friluftsliv, der rummer det eneste Maal: at finde og befrugte Hunnen. Denne er
vingeløs, blind og maddikelignende og bliver siddende i det brudte Puppehylster med
Forkroppen udenfor, for at afvente den mere mobile Hans Besøg. Parringen kan finde
Sted i denne Stilling, da Kønsaabningen har Plads fortil paa Bryststykket. Æggene ud-
vikles til Larver i Moderen, og disse spreder sig efter Fødselen uden paa deres Vært, der
altsaa ikke dør som Følge af Snylterens Tilstedeværelse; fra denne slipper de saa over
paa og borer sig ind i dens Larver.
Hermed har vi, om end kun alt for flygtigt,
omtalt de Insekter, der gennemgaar en »fuld-
stændig« Forvandling, tilbage har vi da dem,
hvis Forvandling er »ufuldstæn-
dig«. Larverne er hos dem min-
dre forskellige fra de voksne,
og det hvilende Puppe-
stadium ud falder.
Fig. 266. Den store, grønne Græshoppe (Hun).
Af de retvingedes (Orthopte.ro) Orden omtaler vi her kun dem, der tilbringer
hele Livet paa Landjorden. Markgræshopperne (Acriidæ) er nærmest knyttede til
skovløse Egne og til Stepper, medens Løvgræshopperne (Locustidæ) fortrinsvis er
Skovdyr. Af de første lever talrige, mindre Arter rundt om paa vore Marker og i Heder,
kendelige bl. a. ved deres korte Følehorn. Tillige har deres Høreredskaber Plads i iste
Bagkropring, medens de hos Løvgræshopperne er anbragte i Forskinnebenene. At disse
»Øren« maa være vel udviklede, kan man slutte af de Lyde, alle Græshoppers Hanner
paa forskellig Vis frembringer, og som er bestemte til at lokke og daare Hunnen. De
spiller paa Strygeinstrumenter, Markgræshopperne ved at bruge Baglaarene, paa hvis Inder-
side der findes en takket Liste, som Bue, der stryges mod visse af Forvingernes frem-
stadende Nerver som Strenge, Løvgræshopperne ved at gnide en riflet Kant paa den ene