Vor Klodes Dyr 1

462 DE PALÆARKTISKE DYR. Enkelte Steder har man ogsaa her i Landet fundet de mærkelige Myreløver (Myrmo- leon), som er almindeligere i sydligere Egne. Navnet er givet Larverne, thi de fuldt ud- viklede, til Florvingernes (Neuroptera) Orden hørende Insekter har intet, der kan hen- lede Tanken paa Dyrenes Konge. Larverne derimod raser lige saa grumt mellem Myrer og andre Smaadyr som Løven mellem vilde og tamme Pattedyr. De er ikke prydelige at se til, korte, brede og haarede som de er, med en fortil puklet Bagkrop, svage Ben, stort, fladt Hoved og vældige, krumme og sylspidse Kindbakker. Hovedet med disse Gribe- tænger bæres højt, i næsten ret Vinkel med Kroppen. Myreløven lægger Æg paa løssandede, tørre Pletter, hvor de nys udklækkede Larver straks graver sig en lille, tragtformet Grube, idet de dels kaster Sandet ud af Fordybnin- gen ved et rask Smæld med Hovedet, dels bærer Gruskorn ud efter at have læsset dem op paa Ryggen. Naar Tragten er færdig, har den skraanende Sandvægge, ned ad hvilke ethvert lille Dyr triller, som er uheldigt nok til at komme dens Rand for nær eller til at blive ramt af den Sandstraale, Myreløvelarven, der sidder paa Lur i Hullets Bund skjult i Sandet, sender ud efter det ved et Kast med Hovedet. Saa snart Byttet er inden for Lar- vens Rækkevidde, gribes det af Tængerne, der er sammensatte af forskellige Munddele, som tilsammen danner ikke blot et Gribe-, men ogsaa et Sugeredskab. Efterhaanden som Lar- ven vokser til, laver den sig nye og større Tragte, og naar den har naaet sin fulde Stør- relse, er disse c. $ Ctm. dybe og 8 i Diameter. Nu forpupper den sig, efter at have gravet sig dybere ned i Sandet, som den spinder sammen til et Puppeleje, og c. 4 Uger efter kommer selve Myreløven frem for i kort Tid at fryde sig ved Luftlivet og flagre om paa sine 4 lange, klare Vinger. Naar man ser de smaa og spinkle Florvinger (Chrysops) med de fine, som Marie- glas glinsende, tætribbede Vinger, den klare, grønne Farve og de lysende, gyldne Øjne, skulde man ikke tænke sig, at deres Larver er morderiske og rovgridske Skabninger, der med næsten umættelig Blodtørst udsuger ulykkelige og værgeløse Bladlus. I Udseende ligner de Myreløvelarverne, kun er de noget slankere og mere spidse bagtil, ligesom de ogsaa er mere bevægelige og bærer Hovedet rettet lige ud. Man ser disse gullige eller grønlige, violet plettede Røvere ved Bladluskolonierne, der for dem spiller samme Rolle som Fuglebjærgene for Jagtfalkene: et dækket Bords. Naar de skal forpuppe sig, spinder de sig fast til et Blad og væver sig et tæt Hylster, som det fuldt udviklede Insekt bryder ved at sprænge ligesom et Laag af det. Naar Florvingehunnen lægger Æg, trykker hun Legemets Bagende fast mod et Blads Overside og fæster til denne en klæbrig Traad, som hun derpaa trækker langt ud ved at hæve Bagkroppen saa højt som muligt i Vejret. Først derefter kommer det aflange Æg frem, der tager sig ud som den kølleformede Afslutning paa den stivnede, fra Bladet lodret opstigende Traad; en Gruppe af disse Æg ligner meget og er tidligere bleven antaget for at være stilkede Smaasvampe. Fil Florvingerne slutter sig en lille Gruppe, Strepsiptera, hvis Larver snylter i forskel- lige Bi- og Hvepselarver, een eller et Par i hver. Forpupningen finder først Sted, efter at Værterne har udviklet sig til fuldkomne Insekter, og efter at Larven har boret sig halv- vejs ud mellem et Par af dennes Bagkropringe. Den saaledes siddende Puppe brydes nu af et højst forskelligt Dyr, efter som dette er en Han eller en Hun. Strepsiptera-Han- nen er forsynet med et fuldkomment Insekts Tilbehør: Følehorn, Øjne, 6 Ben, 2 store,