Vor Klodes Dyr 1

468 DE PALÆARKTISKE DYR. ubefængte Plantedele, paa hvilke de grundlægger nye Kolonier. Denne Forplantningsmaade paaviste Jap. Steenstrup, som gav den Navnet: Generationsskifte. Planter lider ofte haardt under Angreb af saadanne Bladlus, dels ved det store Safttab, dels ved den Forhindring af Aandedrættet, som Bladenes Tilsmøring med deres Ekskre- menter, den saakaldte »Honningdug«, forvolder. Denne afsondres ikke af de to Rygrør, hvis Sekret siges at være klæbende og at udgøre et Forsvarsmiddel. Det menes nu og- saa, at det er Ekskrementerne, Myrerne søger, ikke den fra Rørene udflydende Vædske, men her foreligger et Forhold, der dog vist trænger til at opklares ved yderligere Iagt- tagelser. Vi tvivler ikke om, at Myrerne opsuger den søde »Honningdug«, men det er af mange, ogsaa af os selv, set, at de tillige suger i sig af Rørenes Draaber. Maaske er begge Vædsker søde og nærende. Skønt den berygtede Bladlus, Phylloxera vastatrix, der har voldt navnlig den franske Vinavl saa uhyre Fortræd, at det endog en Tid lang saa ud, som maatte den helt opgives, egentlig hører hjemme i Nordamerika, vil det dog være rimeligt at omtale den paa dette Sted, da den har sat sig saa grundig fast i den palæarktiske Region. Den havde længe været kendt som et paa amerikanske Vinstokke levende Insekt, der frembringer en Mængde smaa Galler paa Bladene. Men om Ødelæggelser forvoldte af den forlød intet fra Amerika. Da optraadte i Aaret 1863 en n.Y °g ukendt Sygdom hos Vinstokkene dels i nogle engelske Driverier, dels i Frankrig. Sidstnævnte Lands Vinavl var næppe nok kommen til Kræfter efter de Ødelæggelser, Druesvampen havde voldet, før en ny Fare nu truede den, og man var som Følge heraf meget ivrig for at efterforske, hvad der var Skyld i den nyopduk- kende Sygdom. Det viste sig da, at denne skyldtes nogle smaa Bladlus, som væsentligst fandtes paa Vinstokkenes Rødder, fastsugede til de fineste af disse, paa hvilke der dannede sig galle- lignende Opsvulminger som Følge af deres Virksomhed. Nøjere Undersøgelse godtgjorde snart, at man havde den amerikanske Phylloxera for sig, som altsaa maatte være bleven indført med amerikanske Vinplanter, med hvilke man netop i de Aaringer anstillede For- søg. Tillige viste det sig, at Dyret til en vis Grad havde forandret sine Livsvaner og var gaaet over fra en væsentlig over- til en væsentlig underjordisk Levemaade. Efterhaanden fik man udredt Phylloxeraens Livshistorie, der i Hovedtrækkene er følgende: Om For- aaret træffes paa Vinstokkens Rødder smaa bitte, gule, saftsugende, vingeløse Hunner, der dels har overvintret som Larver, dels er fremkomne af Æg lagte i forrige Efteraar. De sidder fastsugede til Rodbarken ved Hjælp af en lang Sugesnabel. Hver af disse Hunner lægger c. 30 ubefrugtede Æg, af hvilke der fremkommer Larver, som fra først af ligner Mødrene i høj Grad, og hvis Liv former sig ganske som disses. Efter 3 Ugers Forløb er de udvoksede og lægger Æg, og saaledes gaar det Slægtled efter Slægtled uden Befrugt- ning Sommeren igennem. En enkelt Hun af denne Slags skal efter Beregning kunne efter- lade sig et Afkom paa fra 25 til 30 Millioner i eet Aar, saa det er intet Under, at Dyrets Formerelse og Sygdommens Omsiggriben kan foregaa med svimlende Hast. Ud paa Eftersommeren fremkommer der imidlertid af nogle af Æggene vingede Hun- ner, som baner sig Vej op til Overfladen og sætter Bo paa Blade og unge Skud. Ogsaa de lægger uden Befrugtning Æg, og de bidrager meget mere end Rodlusene til Sygdom- mens Spredning fra Plante til Plante og fra Vingaard til Vingaard. De har Sugesnabel og er saaledes i Stand til at indtage Føde; deres Æg aflægges, kun 2 til 5 i Tal, mellem de