Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PHYLLOXERAEN.
469
fine Haar paa unge Blade og Skud. Af disse Æg, der er af to Størrelser, fremkommer den
kønnede Generation, Hannerne af de smaa, Hunnerne af de store, begge vingede men
uden Sugesnabel eller Mundaabning. De har altsaa kun eet at gøre: parre sig, lægge Æg
og dø. Det besørger de da ogsaa prompte, men Hunnerne producerer dog kun eet Æg
hver, hvis Bestemmelse det er at sikre Artens Bestaaen, selv om ugunstige Forhold en
Vinter skulde ødelægge alle de normalt overvintrende, vingeløse Hunner eller Larver til
saadanne. Af dette Æg, om hvilket man ikke ret ved, hvor det lægges, fremkommer om
Foraaret en uvinget Hun, der begynder Kredsløbet forfra.
Det er Phylloxeraens rodsugende Former, som forvolder Ødelæggelsen, og naar denne
ikke har været fremtrædende i Amerika, ligger Grunden hertil sagtens delvis deri, at
Dyrene der væsentlig levede paa Blade og Stængler, men delvis ogsaa i, at de amerikanske
Vinstokke efterhaanden under Kampen med dem har erhvervet sig de Egenskaber, der
skal til for at overvinde Angrebene. Overført til Europa
fandt Phylloxeraen Vinsorter, som maatte ligge værgeløse
under for den, eftersom de ikke var omdannede til at taale
dens Anfald. Noget lignende ser vi atter og atter, naar syg-
domvækkende Dyr eller Planter overføres til nye Egne;
Fig. 269. Phylloxera: vinget Hun og Amme (set fra Ryg- og Bugsiden; forstørrede).
de, der her angribes af dem, er underlegne, indtil de langsomt erhverver og ved Arv fæst-
ner nye Egenskaber, der gør dem modstandsdygtige.
Ogsaa de europæiske Vinstokke vilde vistnok efterhaanden have erhvervet sig saa-
danne Egenskaber, men det var selvfølgelig for sen en Historie for Vinavlerne at vente
efter, og Angrebene var saa voldsomme, at de dræbte næsten hver eneste Plante, til hvil-
ken Phylloxeraen fik Adgang. Kun de faa, der var bedst udrustede med de særlige Egen-
skaber, som krævedes for at modstaa Dyrene, overstod Sygdommen, og de vilde maaske
have kunnet danne Grundlaget for nye, til at optage Kampen bedre skikkede Stammer.
Men deres Tal var yderst ringe. Der blev foreslaaet og forsøgt utallige Midler mod Phyllo-
xeraen i det sydligere Frankrig, hvis Livsnerve den truede, men kun eet viste sig probat:
at oversvømme Vingaardene og lade dem staa under Vand i nogle Uger. Det dræbte Dy-
rene uden at skade Planterne, men uheldigvis var de færreste Vinhaver saaledes belig-
gende, at Midlet kunde anvendes.
Man er dog nu i det væsentlige kommen ud over Kalamiteten, især ved det simple