Vor Klodes Dyr 1

470 DE PALÆ ARKTISKE DYR. Middel, som Forstaaelsen af den gensidige Vekselvirkning mellem angribende Dyr og angrebne Planter maatte anvise: at indføre amerikanske Vinstokke, der er i Besiddelse af de tilkæmpede Betingelser for at modstaa Phylloxeraen. De viste sig modstandsdygtige ogsaa under de for dem nye Forhold, og ved at pode de gamle Sorter paa dem, har man tiltrukket Stammer, der forener et Rodsystem, som Rodlusene ikke kan ødelægge, med en overjor- disk, druebærende Del af samme fortrinlige og værdifulde Art som de stedlige Vinracers. Sk jol dl tisene (Coccidæ) er mærkelige ved den store Forskel mellem Kønnene. Hun- nerne er vingeløse, larvelignende og udrustede med Sugesnabel; de suger sig allerede som ganske unge fast paa en Plante, hvor de forbliver hele Livet igennem. Efter at have parret sig med de vingede Hanner, hvis bageste Vingepar er rudimentært ligesom deres Munddele, vokser de stærkt og bliver efterhaanden skjoldformede. Efter Æglægningen dør de, men tro paa deres Vagt beskytter deres indtørrede Legemer endnu efter Døden de af et filtagtigt Stof omgivne Ægklumper. Bedst kendt er maaske Neriens Skjoldlus (Aspidlotus neril), men af større Betydning er den paa en i Sydeuropa forekommende Egeart levende K e r m e s s k j o 1 d 1 ti s (Lecanium ilicis), af hvis Hunner og Æg der frem- stilles et prægtigt, rødt Farvestof. Om Tægerne, af hvilke der paa Landjorden lever et Antal Slægter tilhørende Land- tæger n es (Geocores) Familie, har vi ikke stort at berette. De ses Sommeren igennem paa Planterne og flyver livligt om i Solskinnet, nogle beskyttede ved deres grønne Bladfarve, andre, der skinner i ualmindelig prægtige, navnlig røde Farver, vistnok ved deres afskye- lige Lugt og Smag. Nogle lever af Plantesafter, men andre benytter deres stikkende Suge- mund til at udsuge levende eller døde Dyr. Næst Giftslangerne er næppe nogen Dyreklasse mere afskyet og til Dels frygtet end Spindlerne, de edderkopagtige Dyr (.Arachnida). Det maa nu vistnok indrømmes, at der er noget æstetisk utiltalende ved de fleste af disse Dyrs Ydre, ligesom de større Arter ogsaa kan bibringe smertende, ja farlige Bid eller Stik, men paa den anden Side frembyder deres Liv saa mange interessante og mærkelige Træk, at de vel er værd at gøre nærmere Bekendtskab med og at iagttage, selv om en Fordom skal overvindes, inden man for Al- vor tør give sig i Lag med den. Fra Insekterne skiller Spindlerne sig bl. a. ved kun at bestaa af 2 Legemsafsnit, For- kroppen med Hoved og 4 Par Lemmer og den lemmeløse Bagkrop. Nogle, Miderne, har end ikke denne Tvedeling af Legemet, men dette danner hos dem een sammenhæn- gende Masse. Alle mangler de Følehorn og sammensatte Øjne, i hvis Sted de, for saa vidt de ikke er blinde, har flere eller færre, smaa, usammensatte Punktøjne. Disse synes hos Leddyrene nærmest beregnede paa Nærsyn, medens de sammensatte er mere fjernsynede, hvorefter Spindlerne altsaa skulde være meget kortsynede, hvilket Forsøg ogsaa bekræfter. Ved saadanne maa det vel erindres, at Leddyr synes væsentligt kun at se nogenlunde fjerne Genstande, naar disse er i Bevægelse, eller hvis de kan se dem, naar de er i Ro, tager de som oftest ingen Notice af dem. De er derfor vistnok ude af Stand til skarpt at opfatte Omrids og til at bedømme ubevægelige Synsobjekter. Ogsaa Edderkopperne synes kun at faa Øje paa selv meget nære Insekter, naar disse bevæger sig eller rører i alt Fald enkelte Legemsdele, hor deres Vedkommende, som har 8 Øjne, siges de 4 af disse at være indrettede til Syn ved Dagslys, de 4 andre derimod skal være beregnede paa at benyttes om Natten, i relativt Mørke.