Vor Klodes Dyr 1

480 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 278. Skovsnegl. mange Led eller Ri steknipper, som do Disse er, trods der ning for Dyrenes B WW-W Muskel bevæget Snabel, der kan skydes ud pludseligt og med stor Kraft, og som tjener den til at gribe og fastholde de Regnorme, af hvilke den lever, og som den graver efter i Jorden. De færreste af dem, der gribes af Skovens stemningsfulde Stilhed eller beundrer vore rige Markers og bugnende Enges Plantefylde, har vistnok gjort sig klart, at deres Frodig- hed for en Del er Resultatet af saa lavtstaaende og lidet paaagtede Dyrs Liv og Virken som Regnormene. Og dog er det saa, hvad navnlig er paavist af Darwin i hans geniale lille Værk om Agerjordens Dannelse ved Ormenes Virksomked, medens den danske Forsker Dr. P. E. Miil ler har vist, at vore Løvskoves Trivsel er afhængig af de samme Dyr. Regnormene, af hvilke der hos os forekommer mindst 8 Arter, hører til Oligo- chæternes Orden indenfor Børsteormenes Klasse. Deres lange Legeme er delt i ige, der hver bærer 4 Bør- y kun bestaar af 2 Børster, is Kortbed af stor Betyd- ivægelser, der foregaar paa følgende Maade: Medens Børsterne paa den bageste Del af Legemet stemmes mod Omgivelser eller Un- derlag, forlænges dets For- part overordentlig stærkt. Idet nu dennes Børster presses imod Jorden, gi- ver Ormen Slip med Bag- enden og trækker denne til sig. Paa denne Maade kan den, navnlig i sit Hul, bevæge sig med en ret antagelig Hurtighed. Skønt Regnormenes Organisme er lidet kompliceret, de mangler saaledes ethvert sær- ligt Organ for Luftfornyelse og for Sansning, er de dog ingenlunde ude af Stand til at modtage Indtryk fra Omverdenen. Vel mangler de saaledes Øjne, men de er dog til en vis Grad modtagelige for stærkt Lys, der virker skræmmende paa dem, hvorledes det saa naar til deres Bevidsthed. I Almindelighed vil en Orm, der ligger med horenden ude af sit Rør, trække sig tilbage i dette, naar et skarpt Lysskær pludselig kastes hen paa den, men er dens Opmærksomhed optaget, æder den f. Eks., virker Lyset ikke. Den maa alt- saa virkelig kunne opfatte et Lysindtryk, om det end maaske ikke kommer til dens Be- vidsthed som Lys. Hørelse synes Regnormen ganske at mangle, men den er meget mod- tagelig for Svingninger i Jorden, hvilket bedst kan ses af, at den, naar den ligger halvt ude af sit HltI i en paa et Klaver stillet Urtepotte, øjeblikkelig trækker sig ned i Jorden, naar en Tangent anslaas. Den føler Svingningerne uden at høre dem, og Følelsen er i det hele-den Sans, gennem hvilken den træder i Forhold til Omverdenen. Dog kan den ogsaa lugte, thi den kan opspore og finde nedgravede Bladstumper af Løg og Gulerødder, som den særligt ynder. Dette viser, at den ogsaa til en vis Grad maa kunne smage.