Vor Klodes Dyr 1

REGNORMENE. 481 Skønt Regnormene er altædende og ingenlunde forsmaar Kød, Fedt o. L, bestaar deres daglige Kost dog fornemmelig dels af Muldjordens organiske Bestanddele, dels af Blade, som de om Natten, thi de er udtalte Natdyr, trækker ned i deres Huller. Her overgyder de dem med en spytlignende Vædske, som gør dem fordøjelige, og suger de bløde Dele af dem i sig gennem den fremskydelige Sugemund. Mange Blade benyttes dog ogsaa til Udforing af Rørets Munding og til at stoppe dette til med om Dagen. Har de ikke Ad- gang til Blade, dækker de Aabningen med en lille Ekskrementhob eller med Smaasten. Darwin har ved en Mængde Forsøg med Blade, Bladstilke og tilklippede Papirstum- per vist, at Ormene i det overvejende Antal Tilfælde griber dem, naar de vil trække dem ned i deres Rør, netop paa det gunstigste Sted: Bladene ved Spidsen eller, hvis de har Stilk, da ved denne, trekantede Papirstumper ved Spidsen, Bladstilke ved den tynde Ende o. s. v. Smukkest ses dette, naar de stopper Hullerne til med Fyrrenaale, der gerne er forenede 2 i eet Knippe; de tager da saa godt som ufravigelig fat ved Basis, hvor de to Naale udspringer. Tog de dem ved Spidsen, vilde den ene modsætte sig Indførelsen i Røret, tog de dem paa Midten, vilde de, stive som de er, vanskeligt kunne bøjes sammen. Selv hvor de ikke før har benyttet saadanne Naale, tager Ormene praktisk fat paa dem, naar de forsynes med dem. De maa altsaa paa en eller anden Maade være i Stand til at danne sig et Begreb om Form og til at skønne over, hvorledes de bedst skal behandle de Genstande, de kommer i Lag med. Ogsaa Regnormene er Hermafroditer, men de parrer sig desuagtet. Under Parringen forenes de ved et forunderligt, nogle Mm. bredt Baand, dannet af Sekretet fra nogle Kirt- ler, der udvendigt kan ses som et bælteformet, tykkere og lysere Parti lidt foran Legemets Midte. De lægger Æg, af hvilke der fremkommer smaa Orme, der i et og alt ligner de gamle. Om Vinteren trækker de sig dybt ned i Gangene, hvor de ligger sammenrullede og i Dvale, undertiden indtil 2 å 21/2 Mt. under Overfladen. De unge Orme, der endnu ikke har dannet sig Gange, tilbringer Vinteren i Gødningsbunker, mellem fugtigt Løv, under Sten o. 1. Steder. Ogsaa i stærk Tørke ruller Regnormene sig sammen i smaa Jordhuler, ofte ret tæt ved Jordoverfladen. Disse Orme forekommer paa gunstige Steder i uhyre Antal, saaledes i Havejord, paa muldrige Marker og Enge, i Skovenes Bladjord o. s. v. Derimod vil man forgæves søge dem i Heder eller i Skove, undet hvis Træer der findes »Mor«: et 10—12 Ctm. tykt, surt reagerende, af sammenfiltrede Planterødder, tørveagtig Jord og Svampetraade dannet Lag. De optager en stor Mængde Næringsstoffer ved at sluge den Jord, de lever i, og lade den passere Tarmkanalen, hvorefter de atter afgiver den i Form af de bekendte Orme- ekskrementer, som de dels benytter til Udforing af Rørene, dels aflægger oven paa Jorden. Dog sluger de, synes det, ogsaa Jord blot for at kunne bevæge sig frem i denne. I løs Muld eller fugtigt Sand danner de Gange ved at gøre Forenden tynd og bore den ind i Massen. Naar de saa trækker sig sammen og gør sig tykke fortil, presser de de løse Be- standdele sammen og ud til Siderne. Paa den Maade kan de arbejde sig ret rask frem, men er Jordbunden haard, maa de tage deres Tilflugt til at æde sig igennem den. De slu- ger de foran dem liggende, i Forvejen ved Vædskeafsondring blødgjorte Partikler, lader dem gaa gennem Legemet og aflægger dem bag sig, hvorved de langsomt baner sig Vej selv i forbavsende haard Masse. Vor Klodes Dyr. 59