Vor Klodes Dyr 1

482 DE PALÆARKTISKE DYR. Deres Betydning for Frugtbargørelsen af Jorden beror paa flere Forhold. Først løsner og skørner de den og giver ved deres mangfoldige Rør Luft og Vand Adgang til den. Dernæst dræner de paa en Maade Undergrunden ved at bore Huller dybt ned i den, og de baner derved Vej for Planterødderne, især da disse finder Næring i det tynde Ekskre- mentlag, hvormed Rørene er udforede. Endvidere bringer de en Mængde Blade og andre Plantedele ned i Mulden og forbereder derved deres Omdannelse til Plantenæring. Ende- lig vender de saa at sige stadig op og ned paa Jordskorpen ved at føre dybere liggende Dele af denne op paa Overfladen og afsætte dem der som Ekskrementer. De, kan man næsten sige, pløjer, vender eller graver den Aar efter Aar. Af hvor stor Betydning denne deres Virksomhed er, ses bedst af den forholdsvise Hurtighed, hvormed Genstande, der ligger paa Jordoverfladen ligesom synker ned i denne, idet Ormene graver Jorden ud under og omkring dem og hober den op paa Overfladen rundt om dem. Darwin anslaar i Henhold til anstillede Forsøg den gennemsnitlige Muldmængde, der passerer Ormenes Tarmkanal i eet Aar og paa een Acre Land, til 10,000 Kilo. Stør- ste Delen heraf bliver bragt op paa Overfladen og hele Massen bliver findelt og skørnet. Betydningen heraf förstaas bedst, naar man ser, hvorledes det gaar Jorden, hvor Or- mene mangler. Dr. Muller har vist, hvorledes en Bøgeskov, der staar paa fugtig, løs og ormerig Muld kan blive ødelagt, naar der ved uforsigtig Hugst gives udtørrende Vinde og Sol uhindret Adgang til at indvirke paa Jorden, især paa Skraaninger eller Bakker. Muldlaget tørres da ud og synker sammen, Ormene forsvinder og en Mordannelse ind- træder. Eller se til Heden, hvor Regnormene ikke trives, og man vil forstaa, at uden dem vilde vort Land — og andre ogsaa — for en stor Del være Ørken eller i alt Fald skov- løst og ufrugtbart. Imidlertid har deres Virken ogsaa sine Skyggesider. Som man ved, arbejdes der fra mange Sider i Naturen paa at udjævne Landmasserne og føre dem ud i Havet. Hver en Flod, hver en Bæk, hver en Gletscher virker til at nedbryde det faste Land, som efter- haanden vil blive opslugt af Havet. Et fast Plantedække, som kan binde de løsnede Jord- partikler sammen og forhindre, at de skylles bort eller blæses bort som Støv, yder Værn mod de nedbrydende Kræfter og forsinker deres Virksomhed. Men Regnormene mod- virker Plantedækket; de løsner Jorden og fører den finfordelt op oven paa det sammen- hængende Rodnet, hvorved de gør det muligt for Regnen at skylle og for Vinden at blæse den bort fra højere ned til lavere Steder, fra Bjærge, Højsletter og Skraaninger ned i Dale, hvor Vandløb tidligere eller senere vil føre den med sig ud i det graadige, alt opslugende Hav. Med denne kortfattede Fremstilling af et lavtstaaende Dyrs Betydning i Naturens Hus- holdning vil vi slutte vor Omtale af Skovens og Markens Dyreliv. DYRELIVET PAA STEPPERNE. »Ud fra det organiske Livs yppige Fylde betræder Vandreren, slaaet af Forbavselse, Randen af en træløs, plantefattig Ørken. Ingen Høje, ingen Klipper hæver sig som Øer op over den umaadelige Flade......Død og stivnet ligger Steppen som en øde Planets nøgne Klippeskorpe.« Saaledes skildrer H um bo Id t Overgangen fra Sydamerikas rige Urskovsegne til L’lanos, og med lignende Ord taler andre rejsende om lignende Over-