Vor Klodes Dyr 1

TAMHESTEN. 495 I Nutiden synes Dyrearters Undergang, saa vidt vi kan se, altid direkte eller indirekte at skyldes Mennesket. Hvorom alting er, i vor Tid har Hestefamilien ene hjemme i den gamle Verden, hvor den optræder med 3 Slægter: De stribede Heste i Afrika, Æslerne i Afrika og Asien samt Tamhesten, hvis oprindelige Hjemstavn er enten Asien eller Europa eller maaske snarere begge. Naar vi ser os om efter bestemte Artsmærker ved hvilke Tamhesten (Eqvus cabal- lus) skulde kunne skelnes fra sine nærmeste Slægtninge, finder vi, at de hverken er mange eller betydelige. De forholdsvis korte Øren og den korte Hale, der er nøgen paa Undersiden, men beklædt med lange Haar paa hele Oversiden, Forekomsten af »Kasta- nier« (Hornudvækster) paa alle 4 Lemmer samt Mangel paa Stribning er de væsentligste. Hvad Spørgsmaalet om dens Afstamning angaar, kender vi ingen utvivlsomt vildt levende Art, som kan antages at være dens Stamfader. Derimod ved vi, at Mellem- og Sydeuropa forud for, samtidig med og efter Istiden husede store Flokke af vilde Heste, der efter Ske- letterne at dømme i et og alt lignede de mindre Racer af vore Tamheste og blev jagede af Datidens Mennesker, hvilket fremgaar af Fund i Huler og paa andre Bopladser, f. Eks. ved La Salutré i Mellemfrankrig. Man har endog villet se Heste mellem de Dyr, der ind- ridsede i Ben, Horn o. s. v. er fremdragne af Hulerne. Hesten har været Tamdyr langt tilbage, ikke blot i de historiske men ogsaa i de for- historiske Tider. I Ægypten foreligger Beviser for dens Eksistens mindst 2000 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse, og de schweiziske Pælebyer fra Stenalderen har givet os Sikker- hed for, at den allerede i dette Afsnit af Menneskets Udviklingshistorie var tæmmet. Selv Nordens yngre Stenalderfolk holdt Heste, og om vi nu ogsaa antager, at de først kom i Brug her henimod Stenalderens Slutning, føres dog dermed Tamhestens Tilværelse i Norden 3 å 4 Aartusinder tilbage. Stenalderens Hest var lille, og efter de fundne Bendele at dømme er der intet i Vejen for at antage den for Efterkommer efter Mellemeuropas smaa Vildheste. Tidligere gik man ud fra, at den var oprindelig tæmmet i Asien og derfra indført til Eu- ropa, men der er nu Grund til at tro den indfanget og gjort til Husdyr ogsaa her. I og for sig kan det godt tænkes, at Nutidens store og stærke Heste alle nedstammer fra de smaa Stenalderponyer. Bevidst og ubevidst Avlsvalg, kraftig Ernæring, skiftende Klimaforhold og forskelligt Brug kan i Tidens Løb have udviklet de mange nu kendte Hesteracer. Men det kan ogsaa tænkes, at en eller flere større Arter eller Underarter er bleven tæmmede andetsteds, i Asien f. Eks., skønt vi ikke har Bevis for, at saadanne har eksisteret der i vild Tilstand. De kan saa siden være indførte til Europa og krydsede med de der levende, smaa Tamheste. Paa Stepperne i det sydlige Rusland og den tilstødende Del af Asien lever endnu en lille Vildhest, Tarpanen, i store Flokke. Den anses af Steppefolkene for at være virke- lig vild og har alle Vilddyrets Egenskaber. De smaa russiske Steppeheste, der i de senere Aartier er indførte i saa stor Mængde hos os, og som mange Steder lever halv vilde ude paa de store Steppegodser, maa ikke forveksles med Tarpanen. De er, hvor frit de ogsaa færdes paa Steppen, Tamdyr, der har deres bestemte Ejere. Kun Størrelsen har de nogen- hinde tilfælles med hin, ellers ligner de den ikke særligt. Tarpanen er bygget som Tamhesten og i Besiddelse af alle dens Artsmærker. Dens Hoved er forholdsvis tykt og plumpt med noget buet Næseprofil, Ørene er smaa, Manken