Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
;o6
DE PALÆ ARKTISKE DYR.
Deres Sanser er skarpe; de lange, brede, opstadende Øren opfanger den mindste Lyd i
Ørkenens Stilhed, og de store, klare Øjne er indrettede til at se grant i Natten. Thi Spring-
musene er Natdyr, der kun viser sig om Dagen for at lege eller i Parringstiden. Deres
Farver er afstemte efter Omgivelserne, og trods deres paafaldende Udseende er de dog
ingenlunde lette at faa Kig paa, saalænge de holder sig i Ro.
Næsten endnu fuldkomnere Springere er de saakaldte Sand springere, af hvilke en
Art omtrent paa Egernets Størrelse, Pilspringeren (Scirtetes jaculus), forekommer i
det sydøstlige Rusland og i Asiens Stepper. Den ligner Springmusene i Bygning men har
endnu længere Hale end disse og større, næsten hovagtige Kløer paa Bagpoterne, hvis
Midtertaa er betydelig længere end de to tilstødende. De yderste Tæer er smaa og naar
ikke Jorden. Den har altsaa 5 Læer paa Bagpoterne, medens Springmusene kun har 3.
Da Pilspringeren lever i Egne med kolde Vintre,
har den indrettet sig herefter og sover Vintersøvn
dybt nede i den vel tillukkede Bo, i hvilken alle de
selskabeligt anlagte Beboere ligger sammenrullede i
. Sandspringer.
en Klump for bedre at holde Varmen. Allerede i September begynder Dvaletilstanden for
at vedvare til ind i April, altsaa henved 7 Maaneder. En saadan Række Tilpasninger til
Omgivelser og Levevis som hos Pilspringeren træffes sjældent forenede hos eet Dyr:
Springeevnen, Gravningen, den natlige Levevis, de store Øren, de i Mørket skarpsynede
Øjne, den lange Støtte- og Styrehale, Pelsens gullige Sandfarver, Vintersøvnen o. s. v. er
alt beregnet paa at sikre Individets Eksistens og Artens Bestaaen. Intet kan bedre vise,
hvor haard Kampen for Tilværelsen er, end denne Ophoben af beskyttende Egenskaber.
Mindre kunde gøre det, skulde man synes.
Naar vi ikke har fortalt noget om alle disse Steppegnaveres Yngleforhold, er det, fordi
de i saa Henseende ikke frembyder noget, der er væsentlig forskelligt fra, hvad vi træffer
hos andre af deres Æt. De formerer sig alle, saa vidt man kender til det, stærkt, navnlig
Hamsteren, der kaster indtil 18 Unger paa een Gang, og Suslik’en, og de føder alle i deres