ØRKENSPRINGMUSENE.
505
holder det sig med de springende Arter. Ogsaa de graver ganske vist Gange eller Huler
i Jorden til Boliger og Barsellejer, men de kan klare sig i Fare ogsaa uden straks at tage
Tilflugt til disse, idet deres Bagben er bleven udviklede til uforlignelige Springeredskaber.
Blandt de herhen hørende, palæarktiske Arter nævner vi Ørkenspring musene
(Dipus ægyptiacus, mauritanicus o. fL), der har hjemme i Nordafrikas og Vestasiens Ørkener,
saa vidt disse har Plantevækst nok til at ernære dem. De stiller ikke store Fordringer i saa
Fig. 291. Bobak.
Henseende, og selv Egne, der ikke skulde synes at byde endog blot det nødtørftigste til
Livets Ophold, er beboede af dem. De graver sig ved Hjælp af deres korte og tilsyne-
ladende svage, firtaaede Forben vidtløftige men ikke synderlig dybe Gange; den tarvelige
og spredte Plantevækst tvinger dem imidlertid til at fjerne sig temmelig langt fra disse, og
hvis de ikke var hurtige til Bens, vilde de let blive Forfølgernes Bytte, hvad enten disse nu
er Ørkenræve, Rovfugle eller andre. Men deres lange Springben hjælper dem af Sted i
vældige Sæt, saa de snarere synes at flyve hen langs Jorden end at bevæge sig paa denne,
og i faa Øjeblikke kan de tilbagelægge temmelig lange Strækninger.
Ogsaa paa andre Maader er disse Dyr glimrende udrustede i Kampen for Tilværelsen.
Vor Klodes Dyr, 62