Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 294. Triel. Noget større end Ørkenløberen er den europæiske Triel (Oedicnemus crepitans), der adskillige Gange er truffen i Norden. Den hører hjemme i Asiens Stepper og i Middel- havslandene, men yngler dog af og til længere Nord paa i Europa, hvorfra den rejser mod Syden om Efteraaret. I sit egentlige Hjem derimod, hvor den holder til i tørre, steppe- eller ørkenagtige Strøg, er den Standfugl. Ogsaa den er uselskabelig og lever uden for Yngletiden ensom og frændesky. Triel’en er meget forsigtig og sky, i hvert Fald der, hvor den er forfulgt, og den er ikke let at faa Øje paa, da den skjuler sig ved Menneskers Nærm else, og da dens Ryg- sides graa- og brunspættede Fjer gør det saare vanskeligt at udspejde den i Lejet. Vin- gernes tilsyneladende afstikkende, hvide Tværbaand gør den ikke synlig saa lidt som den hvide Bug. Insekter er dens daglige Kost, men den skal dog ogsaa give sig af med at tage Firben og Mus, skønt man skulde synes, at navnlig en Mus maatte være for stor en Bid for en saadan Fugl, saa meget mere, som den ikke er i Stand til at sønderrive den. Men den ved Raad; den bearbejder Musen saa længe med Stød af sit' forholdsvis korte, tykke og stærke Næb, til hvert Ben i dens Krop er knust, og svælger den saa. En tredie Steppefngl, som og- saa er skudt enkelte Gange i Dan- mark og S verrig, er Braksvalen (Glareolapratincold), derharUdbred- ningskreds sammen med Triel’en. Den er omtrent paa Størrelse med vor lille Blaaterne, som den i det hele ligner i Bygning og Væsen, men ikke i Farve, idet den nemlig er smukt klædt i klare, brune og rødlige til Dels metalglinsende Farver paa Oversiden, medens Undersiden er hvid. Halen er lang og dybt kløftet, Vingerne meget lange og spidse. Næbbet er kort og tykt, Benene af Vaderben at være korte og Tæerne middelhnge. Den løber rask og flyver aldeles glimrende, saa den i Luften ligner en stor Svale. Som man ser, har vi her for os en Fugl af en hel anden Type end de to ovenomtalte, og dens Levevis er da ogsaa meget forskellig fra disses. Den er ganske vist en Steppefngl, men den holder sig dog helst i Nærheden af Vandet, og kun den Overflod paa Føde, som de udstrakte, vandløse Flader til Tider byder den, kan lokke den langt bort fra det. Den lever nemlig af Insekter o. I., som den dels samler op ved Bredden af Ferskvand, dels fanger i Luften, dels endelig henter ude i Steppen. Ganske særlig ynder den Græshop- per; den følger derfor Vandregræshoppernes Tog og anretter betydelige Ødelæggelser imellem dem. Braksvalen er en overordentlig graadig Fugl. Den sluger sit Bytte helt, og efter hvad Brehm siger, passerer det dens Fordøjelseskanal paa omtrent 10 Minutter, saaledes at de