Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE PALÆARKTISKE DYR.
Fig. 294. Triel.
Noget større end Ørkenløberen er den europæiske Triel (Oedicnemus crepitans),
der adskillige Gange er truffen i Norden. Den hører hjemme i Asiens Stepper og i Middel-
havslandene, men yngler dog af og til længere Nord paa i Europa, hvorfra den rejser mod
Syden om Efteraaret. I sit egentlige Hjem derimod, hvor den holder til i tørre, steppe-
eller ørkenagtige Strøg, er den Standfugl. Ogsaa den er uselskabelig og lever uden for
Yngletiden ensom og frændesky.
Triel’en er meget forsigtig og sky, i hvert Fald der, hvor den er forfulgt, og den er
ikke let at faa Øje paa, da den skjuler sig ved Menneskers Nærm else, og da dens Ryg-
sides graa- og brunspættede Fjer gør det saare vanskeligt at udspejde den i Lejet. Vin-
gernes tilsyneladende afstikkende, hvide Tværbaand gør den ikke synlig saa lidt som den
hvide Bug. Insekter er dens daglige Kost, men den skal dog ogsaa give sig af med at tage
Firben og Mus, skønt man skulde
synes, at navnlig en Mus maatte
være for stor en Bid for en saadan
Fugl, saa meget mere, som den ikke
er i Stand til at sønderrive den.
Men den ved Raad; den bearbejder
Musen saa længe med Stød af sit'
forholdsvis korte, tykke og stærke
Næb, til hvert Ben i dens Krop er
knust, og svælger den saa.
En tredie Steppefngl, som og-
saa er skudt enkelte Gange i Dan-
mark og S verrig, er Braksvalen
(Glareolapratincold), derharUdbred-
ningskreds sammen med Triel’en.
Den er omtrent paa Størrelse med
vor lille Blaaterne, som den i det
hele ligner i Bygning og Væsen,
men ikke i Farve, idet den nemlig
er smukt klædt i klare, brune og rødlige til Dels metalglinsende Farver paa Oversiden,
medens Undersiden er hvid. Halen er lang og dybt kløftet, Vingerne meget lange og spidse.
Næbbet er kort og tykt, Benene af Vaderben at være korte og Tæerne middelhnge. Den
løber rask og flyver aldeles glimrende, saa den i Luften ligner en stor Svale.
Som man ser, har vi her for os en Fugl af en hel anden Type end de to ovenomtalte,
og dens Levevis er da ogsaa meget forskellig fra disses. Den er ganske vist en Steppefngl,
men den holder sig dog helst i Nærheden af Vandet, og kun den Overflod paa Føde, som
de udstrakte, vandløse Flader til Tider byder den, kan lokke den langt bort fra det. Den
lever nemlig af Insekter o. I., som den dels samler op ved Bredden af Ferskvand, dels
fanger i Luften, dels endelig henter ude i Steppen. Ganske særlig ynder den Græshop-
per; den følger derfor Vandregræshoppernes Tog og anretter betydelige Ødelæggelser
imellem dem.
Braksvalen er en overordentlig graadig Fugl. Den sluger sit Bytte helt, og efter hvad
Brehm siger, passerer det dens Fordøjelseskanal paa omtrent 10 Minutter, saaledes at de