TRAPGAASEN. 5 I I
ufordøjelige Dele af f. Eks. en Græshoppe afgaar gennem Endetarmen kun 10 Minuter
efter, at den er slugt. Om nogen virkelig Fordøjelses- og Opsugningsproces kan der paa
saa kort Tid næppe være Tale, højst kan man tænke sig, at der er foregaaet en mekanisk
Masen af Dyret og en Adskillelse mellem de bløde, fordøjelige Dele, som holdes tilbage i
Tarmene, og de haarde, som kvitteres. De første bearbejdes derefter videre og de for Or-
ganismen brugelige Dele opsuges. Men det bliver i alt Fald forstaaeligt, at Braksvalen kan
gøre det af med store Masser af Græshopper paa kort Tid.
En Familie af til Dels store Vadere er Trapperne, der alle er mere eller mindre
udprægede Steppefugle. Stortrappen eller Trapgaasen (Otis tarda) er af betydelig Stør-
relse, idet dens Længde kan overgaa i, dens Vingefang 2*/3 M., medens dens Vægt stiger
til 16 Kilo. Den har, som Navnet siger, noget ved sig, der minder om en stor Gaas. Den
Fig. 295. Braksvale.
svære Krop bæres af temmelig lange, stærke, i stor Udstrækning nøgne Ben, hvis solide,
tretaaede Fødder fortæller os, at de er godt skikkede til Gang og Løb. Hovedet er lille,
Næbbet kraftigt og ved Roden hos Hannen omgivet af et langt »Skæg«, dannet af børste-
agtige Fjer. Halsen er ret lang og smækker, Vingerne temmelig korte og Halen stumpet.
Fjerdragtens Farver er de samme, som hos saa mange andre Steppefugle: rødgult og rust-
rødt i Forbindelse med sorte Pletter og med hvidt er fremherskende.
Endnu i Mands Minde er denne store Fugl funden rugende i Jylland og i Skanne, og
den yngler stadig talrigt mange Steder i Tyskland og andre europæiske Lande, hvor ud-
strakte, lidet bebyggede og besøgte Marker og Overdrev byder den Forhold nogenlunde
overensstemmende med dem, den finder i sin egentlige Hjemstavn, Europas og Asiens
Steppelande. Paa Ungarns Pustaer træffes den i store Flokke, og det samme er 1 ilfældet
overalt, hvor der i Stepperne drives Kornavl; i Egne, der ikke er tagne under Kultur, er
den i vore Dage langt sjældnere.