Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 299. Saxaulfugl. $i6 uld, som binder Blad til Blad. Maaske er det at opfatte som en Tilpasning til Omstændig- hederne, naar disse Fugle, der er nødte til at bygge Rede saa lavt overjorden og saa udsat, har lært at give dem en saa betryggende Konstruktion. Ægte Ørkenboer er Ørkenfinken (Fringilla githagined), en dompaplignende Fugl med pragtfuld graa og rød Fjerdragt. Den bebor Nordafrika, Arabien og Persien, og er ved sine smukke Farver, sin Livlighed og sine forunderlige, trompetlignende Toner til ikke ringe Oplivelse i de golde og hede, stenede Ørkener. Hvorfor den ikke, som de fleste andre Ørkenfugle, har antaget Sand- og Stenfarver, og hvorledes den er i Stand til at undvære den Beskyttelse, disse yder, er vanskeligt at forstaa. En anden, afstikkende klædt Steppebo er Rosenstæren (.Pastor rosens), der er i Slægt og omtrent paa Størrelse med vor Stær. Største Delen af dens Legeme er lyst rosenrødt, i øvrigt er den sort med en Nakketop af samme Farve. Den har Domicil i Sydruslands og Mellemasiens Stepper men viser sig undertiden endog som Ynglefugl i Sydeuropa; af og til kommer den som andre Steppefugle til Syne i Europa i store Flokke, saaledes Aar 1875. Ogsaa i Nor- den er den truffen nogle Gange. Pile- krattene ved Steppe- floderne er Rosen- stærens Ynglesteder, hvor den ruger ko- lonivis i Jordhuller, Klipperevner, Buske eller ligefrem paa Jorden. Ogsaa uden for Yngletiden op- søger den lignende Steder om Aftenen for ligesom vore Stære at sove i Krattet eller i Sivene, men om Dagen spreder den sig i mindre Selskaber for at søge Føde ude paa Mar- kerne og i Steppen. Den efterstræber navnlig Græshopperne, hvorfor den ogsaa følger i Vandregræshoppernes Spor, og den sanker Larver i Kvægets Gødning. I Frugthaver og Vingaarde er den lidet velset, da den fortærer modne Bær i Massevis. Den sidste Steppefugl, vi her vil omtale, hører ligesom Rosenstæren til Ravnefuglene, blandt hvilke den regnes for at være nærmest i Slægt med Skovskaden og de denne nær- staaende Former. Dens systematiske Navn er Podoces Panderi, men da den særlig træffes i de Ørkenstrøg Øst for Aralsøen, hvor Saxaulbusken gror, har den faaet Navn efter denne og kaldes Saxaulfuglen. Den er noget større end en Stær, langhalet, kortvinget og temmelig højbenet. Dens Rygside er askegraa, Bugsiden hvidgraa med rødligt Anstrøg, Halen er sort, Vingerne ligesaa med 2 hvide Tværbaand. Saxaulfuglen flyver nødigt men løber hurtigt og udholdende og søger, naar den forfølges, at forputte sig i en eller anden af de spredte Buske. Man træffer den uden for Yngletiden stedse ene og stedse beskæftiget med at søge Føde, noget, der sagtens er et træls Arbejde i de golde Lande, der er dens