Vor Klodes Dyr 1

44 VOR KLODES DYR. Blad; ja den minutiøse Efterligning gaar endogsaa saa vidt, at Kammens Rand er uregel- mæssig indskaaren og takket, ganske som den Bladstump, Myren bærer paa. — Vi har altsaa her det forunderlige Fænomen, at ikke blot efterligner et Dyr et andet, der tilhører en fremmed Orden, men dette efterlignes endogsaa udøvende sin daglige Dontl (Hvorfor disse Myrer afskærer Blade vil blive beskrevet under Afsnittet om Amerikas Dyreliv.) ---------At Leddyr forklæder sig som andre Leddyr kan i og for sig være forbavsende nok; men et endnu større Under i Naturen er det do», at Leddyr kan efterligne farlige Hvirveldyr! Saa utroligt dette end lyder, kender man Eksempler herpaa. Bates fortæller i sin Rejseskildring fra Amazonfloden om en Sommerfuglelarve, der paa Grund af sin Lig- hed med en lille Giftslange indjog ham og alle, hvem han viste den, Skræk, og Poulton beskriver et lignende Tilfælde hos en stor europæisk Sommerfuglelarve (Chærocampa eJpe- nor.) Naar det Løv, hvorpaa denne Larve sidder, rystes ved Berøring, trækker Dyret lyn- snart Hovedet og de tre Brystled tilbage og skjuler dem i den følgende Ring, som derved svulmer saa stærkt op, at Legemets forreste Del kommer til at ligne en Giftslanges Hoved. Den pludselige Bevægelse, hvormed hele denne Forandring foregaar, bidrager naturligvis ogsaa sit til at forskrække den eventuelle Fjende, og Poulton fortæller da ogsaa, at han i en Fart trak sin Haand til sig, første Gang han vilde gribe en saadan Larve. Muligvis vil en eller anden Læser smile skeptisk og tillægge de Biologer, som heri ser et Eksempel paa Forklædning, en alt for livlig Fantasi; og usandsynligt er det heller ikke, at Fantasien maaske undertiden har spillet en noget for stor Rolle paa Mimicryfæ- nomenernes fristende Omraade og har set sindrige Forklædninger i Naturen, hvor der maaske foreligger en ren »Tilfældighed« eller os ukendte Aarsager. Men i saa Tilfælde har vi intet bedre Middel til at prøve Tydningens Rigtighed med end de Forsøg, enhver let kan gøre — nemlig at se efter, hvorledes hrveædende Dyr opfatter en saadan »slange- lignende« Larve som den omtalte Chærocampa elpenor. Saadanne Eksperimenter er ogsaa bievne gjorte og gennemgaaende med det Udfold, at Fjenden — insektædende Fugle og Firben — forskrækket trak sig tilbage og derpaa betænkte sig to Gange, inden den gik angrebsvis frem. Da Fuglene og Firbenene i disse Tilfælde var lukkede inde i et Bur, kan man have Lov at formode, at deres Betænkninger ude i det fri, hvor der er anden Føde at faa fat i rundt om, vilde være endte med en re- signeret Beslutning hellere at se sig om efter et mindre faretruende Bytte. Poulton skildrer et af sine Fodringsforsøg med den nævnte Larve omtrent saaledes: Jeg gav et stort grønt Firben en fuldt udvoksen Larve og passede nøje paa i Nærheden. Firbenet havde aabenbart Mistanke og var i Begyndelsen angest for at angribe Sommer- fuglelarven, der stadigt indtog samme afskrækkende Stilling. Firbenet gik tappert paa, men trak sig saa atter bange tilbage; men for hver Gang det gik frem, kom det nærmere til Larven. Efter at dette havde gentaget sig flere Gange, uden at der endnu var sket noget, blev Firbenet dristigere og vovede sig til at bide forsigtigt i Larvens Hoved. Hur- tigt løb det igen tilbage, men da det ikke opdagede noget mistænkeligt, gik det paa ny frem og gav den et noget kraftigere Bid. Efter saaledes at have bidt den forsigtigt nogle Gange, syntes Firbenet beroliget og fortærede Larven paa sædvanlig Vis. — Ofte havde jeg givet det samme Firben andre lige saa store Larver, og de blev altid grebne og spiste uden mindste Ceremoni, og jeg har aldrig set et Firben vise saa megen Forsigtig- hed som ved denne Lejlighed.