Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DYRENES FARVER. 45 Fig. 27. Til venstre en giftløs Slange (Erythro- lamprus venustissimus) forklædt som den giftige Elaps fulvius til højre. Ogsaa inden for Hvirveldyrenes Række kendes Eksempler paa Mimicry. Dog er Forklædningsfænomenerne her langt sjældnere end hos Insekterne, hvor de for det første er mere nødvendige for Artens Bestaaen, og hvor dernæst hele Legemets Organisation yder langt flere Betingelser for, at der kan dannes et fremmedartet, skuffende Ydre, uden at dette behøver at medføre Omdannelse af de indre Organer. Vingerne og Hudskelettet kan jo antage alle mulige Former, uden at væsentlige Bygningsforhold forstyrres; og des- uden er der i den artsrige Insektklasse saa uendelig mange Former og saa mange ydre Overgange mellem de enkelte Grupper, at Na- turens Kvalitetsvalg her har gode Chancer for at kunne benytte »tilfældige«, allerede givne Ligheder og udvikle dem stærkere, saafremt de begunstiger Artens Eksistens. — Ikke saa hos Hvirveldyrene, hvor Skelettet ligger ind- vendigt, og hvor den ydre Form i saa høj Grad maa rette sig efter dette, hvis hele Kon- struktionen ikke kan ændres, uden at der sam- tidig maa ske andre gennemgribende Omdan- nelser. Dyrets Form har altsaa ikke saa vidt Spillerum for Variationer, og de fleste Hvir- veldyrs bløde, bøjelige Hud giver ikke saa mange Muligheder for skuffende Udvækster og Formforandringer som Leddyrenes haarde Hud. »Vi kan«, som Wallace siger, »vanske- lig se nogen Mulighed for en Forklædning, hvorved et Elsdyr (n. Elgsdyr) kunde undgaa Ulven eller en Bøffel Tigeren«. Dog er der i det mindste een Gruppe Hvirveldyr — Slangerne —, hvor der i For- vejen er saa stor indbyrdes Formlighed til Stede, at selv meget ubetydelige Omdannel- ser af denne, ledsagede af passende Farvefor- andringer, kan medføre skuffende Forklæd- ning; og da der desuden inden for samme Dyregruppe findes et stort Antal Arter — nemlig alle de giftige —, hvis Ydre andre, mere værgeløse Arter vilde have stor Fordel af at efterligne, er her alle Betingelser for Anvendelse af Forklædning. Naturen har da heller ikke ladet denne gunstige Lejlighed gaa ubenyttet hen: vi finder virkelig blandt de giftløse Former en Del, der med den mest fuldendte Nøjagtighed efterligner Giftslanger. — Her blot et enkelt Eksempel, illustreret ved ovenstaaende Figur. I de tropiske Egne i Amerika træffer man hyppig, saa godt som daglig, nogle over- ordentlig smukke Slanger, populært sammenfattede under Navnet »Koralslanger«, hvis røde, hvide og blaasorte Ringbælter skinner prægtigt i det grønne Græs. Men hvor ivrigt man end beundrer denne Pragt, holder man sig dog helst paa tre Skridts Afstand, for-