Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DE PALÆARKTISKE DYR. 5 lo I Slægt med vor Staalorm er den saakaldte Skink (Scincus officinalis), skønt de to Dyr rigtignok er vidt forskellige i Udseende. Den bliver kun c. 15 Ctm. lang, er tyk og rund, med en underlig kort og stumpet Hale, 4 lave Ben med 5-taaede Poter og kegledannet Hoved. Skællene er temmelig store; Rygsiden er graa med mange, brede blaasorte Tvær- baand, Bugen er mat grønlig. Om Skink’ens Liv i vild Tilstand vides ikke stort. Den be- bor, stedvis i stort Tal, alle Nordafrikas Ørkener, hvor den løber rask omkring eller lig- ger og lader sig gennembage af Solen. Sin Bo har den i Jordhuller, til hvilke den trækker sig tilbage i den koldere Aarstid for at sove de køligste Maaneder bort. Den lever af In- sekter, som den behændigt bemægtiget sig i Løb eller ved Spring. Forfølges den, graver den sig ned i Sandet med saa utrolig Hurtighed, at den forsvinder som ved Trylleri. En ejendommelig, men just ikke ved Skønhed tiltalende Fremtoning er det blandt Araberne under Navnet Dabb bekendte Firben (Uromastix [spinipes). Det bliver indtil Fig. 301. Skink. 60 Ctm. langt, hvoraf de 24 kommer paa den forholdsvis korte Hale. Hovedet er fladt, trekantet, but afrundet fortil, Halsen kort og med Skindet hængende i mange Folder, Kroppen er fladtrykt, bred og plump, dækket med smaa, firkantede Skæl, Lemmerne korte, men stærke, Tæerne lange. Halen er tyk og beklædt med talrige Ringe af store, tornede Skæl. Dyrets Farve er paa Oversiden brun eller olivengrøn, paa Bugsiden gullig- grøn ; i Forplantningstiden bliver det skinnende grønt. De fugtigere, klipperigere Dele af Nordafrikas og Vestasiens mere eller mindre ørken- lignende Egne er Dabb’ens Hjem, men den træffes dog ogsaa paa Kreta og paa nogle af de græske Øer. Om Dagen ser man ikke meget til den, medmindre den er kommen frem for at sole sig paa et Klippestykke, thi den er et Natdyr, der sover Døgnets lyse Timer bort i Klipperevner eller Jordhuller. Om Aftenen og Natten igennem er den paa Færde for at søge efter Føde, der siges udelukkende eller væsentligt at bestaa af Plantedele. 3 irret eller dreven op i en Krog forsvarer den sig modigt baade mod Dyr og Mennesker, navnlig ved at uddele kraftige Slag med sin tornede Hale.