Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE PALÆARKTISKE DYR.
5 lo
I Slægt med vor Staalorm er den saakaldte Skink (Scincus officinalis), skønt de to Dyr
rigtignok er vidt forskellige i Udseende. Den bliver kun c. 15 Ctm. lang, er tyk og rund,
med en underlig kort og stumpet Hale, 4 lave Ben med 5-taaede Poter og kegledannet
Hoved. Skællene er temmelig store; Rygsiden er graa med mange, brede blaasorte Tvær-
baand, Bugen er mat grønlig. Om Skink’ens Liv i vild Tilstand vides ikke stort. Den be-
bor, stedvis i stort Tal, alle Nordafrikas Ørkener, hvor den løber rask omkring eller lig-
ger og lader sig gennembage af Solen. Sin Bo har den i Jordhuller, til hvilke den trækker
sig tilbage i den koldere Aarstid for at sove de køligste Maaneder bort. Den lever af In-
sekter, som den behændigt bemægtiget sig i Løb eller ved Spring. Forfølges den, graver
den sig ned i Sandet med saa utrolig Hurtighed, at den forsvinder som ved Trylleri.
En ejendommelig, men just ikke ved Skønhed tiltalende Fremtoning er det blandt
Araberne under Navnet Dabb bekendte Firben (Uromastix [spinipes). Det bliver indtil
Fig. 301. Skink.
60 Ctm. langt, hvoraf de 24 kommer paa den forholdsvis korte Hale. Hovedet er fladt,
trekantet, but afrundet fortil, Halsen kort og med Skindet hængende i mange Folder,
Kroppen er fladtrykt, bred og plump, dækket med smaa, firkantede Skæl, Lemmerne
korte, men stærke, Tæerne lange. Halen er tyk og beklædt med talrige Ringe af store,
tornede Skæl. Dyrets Farve er paa Oversiden brun eller olivengrøn, paa Bugsiden gullig-
grøn ; i Forplantningstiden bliver det skinnende grønt.
De fugtigere, klipperigere Dele af Nordafrikas og Vestasiens mere eller mindre ørken-
lignende Egne er Dabb’ens Hjem, men den træffes dog ogsaa paa Kreta og paa nogle af
de græske Øer. Om Dagen ser man ikke meget til den, medmindre den er kommen frem
for at sole sig paa et Klippestykke, thi den er et Natdyr, der sover Døgnets lyse Timer
bort i Klipperevner eller Jordhuller. Om Aftenen og Natten igennem er den paa Færde
for at søge efter Føde, der siges udelukkende eller væsentligt at bestaa af Plantedele.
3 irret eller dreven op i en Krog forsvarer den sig modigt baade mod Dyr og Mennesker,
navnlig ved at uddele kraftige Slag med sin tornede Hale.