Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
SANDSLANGEN. ;i9 Da Antallet af de Dyr, Slangerne skal leve af, ikke er synderlig stort, navnlig i de mere tørre Stepper og i Ørkenerne, forekommer de som Regel ikke i stort Antal paa saa- danne Lokaliteter. Men der findes dog baade mellem de giftløse og de giftige enkelte Arter, der er virkelige Steppe-, ja endog Ørkenboere. Blandt de giftløse kan nævnes Sandslangen (Eryx jaculus), der hører til en Kvæler- slangerne nærstaaende Slægt. Den bliver ikke over 80 Ctm. lang, har lille Hoved, kort, noget affladet og i Spidsen but afrundet Hale, to sporelignende Vedhæng bagtil, et paa hver Side af Endetarmsaabningen — de sidste Rester af Baglemmerne — samt smaa Skæl. Den er gulgraa af Farve med 4 Længderæk- ker af mørkere, for- skelligt formede og grupperede Pletter. Sandslangen fore- kommer i Græken- land, Nordafrika og de vestasiatiske Step- peegne, men kun hvor den finder Fla- der med løst Sand. Den lever mere i end paa dette og driver navnlig sin Jagt ved at snige sig ind paa sit Bytte, fortrinsvis smaa Firben, skjult i Sandet. Af Giftslanger fo- rekommer den sto- re, farlige ægyptiske Brilleslange ogsaa i de den nedre Nil Fig. 302. Uromastix. omgivendeØrkener, men da den egentlig er en æthiopisk Art, gemmer vi den til senere. Skønt ingenlunde udelukkende palæarktisk har Hornslangen (Vipera cerastes) dog saa betydelig Udbredelse i de nordafrikanske og sydvestasiatiske Ørkenstrøg, at den maa medtages paa dette Sted. Den hører til Hugormenes Æt og er omtrent paa Størrelse med vor nordiske Hugorm. Af Farve ligner den Sandet og Stenene i Sandet, idet den er gullig med 6 Længderækker dannede af mørkere, ofte temmelig forviskede rødbrune Pletter. Over hvert Øje bærer den et kort, spidst, kegledannet Horn. Om Dagen viser Hornslangen sig kun sjældent, eftersom den sover den lyse Del af Døgnet bort, nedgravet i det varme Ørkensand. Om Natten derimod er den paa Spil, og Brehm beklager sig bittert over den Uro, de mange Hornslanger, der blev tiltrukne af Lejrbaalenes Skin, voldte ham under hans Ørkenrejser. Ofte maatte de rejsende fange dem