520 DE PALÆARKTISKE DYR.
i Dusinvis ved Hjælp af en Tang og kaste dem i Ilden, forinden de turde betro sig til
Søvnen. Thi de er yderst giftige, og deres Bid frygtes med god Grund. Hvad disse Slan-
ger egentlig lever af ude i den vildene Ørk, og hvorledes de kan undvære Vand, der paa
mange Steder, hvor de forekommer, mangler i vid Omkreds, er ikke til at forstaa. Rime-
ligvis er de ingen Kostforagtere men gaar gladeligen paa alt, hvad der byder sig til af
levende i passende Format.
Lige saa frygtet er den saakaldte Efa (Echis arenicola), en smuk, højst 60 Ctm. lang,
lille Slange. Den er brungul af Farve og tegnet i mange, skiftende Mønstre med sort eller
mørkebrunt; langs ned ad Ryggen har den en Række gullige, mørkt indfattede Pletter, og
en smal Bølgelinie af samme Farve løber hen ad hver Side. Efaen bebor et meget vidt-
strakt Omraade: hele Nord- og Mellemafrika, Vestasien og Indien. Den lever dog ikke
Fig. 303. Efaslange.
udelukkende i Ørkener og Stepper, men ogsaa i dyrkede Egne og endog i Byerne; den
er derfor en af de farligste Slanger. Dens ringe Størrelse tillader den at snige sig ind alle
Vegne, og kun alt for ofte træffes den i Senge, bag Møbler og lignende, mindre heldige
Steder. Dertil kommer, at den er arrig, bidsk og angrebslysten, saa den ofte hugger løs,
hvor andre Slanger ikke vilde gøre saa. Dens Bid er farligt, ofte dødeligt endog for Men-
nesker.
En tredie Giftslange, Ha ly s sian gen (Trigonocephalus halys) bebor det yderste syd-
østlige Hjørne af det europæiske Rusland og de vestligere Dele af Mellemasiens Stepper,
hvor den stedvis er saare almindelig. Heller ikke den er videre stor, næppe større end vor
Hugorm, meget korthalet, graabrun paa Oversiden med lysere, gullige Tværstriber; paa
Undersiden er den gulhvid. Bedst kendes den paa en temmelig lang, tynd, let krummet,
hornagtig Torn i Halespidsen. Halysslangen er mindre dagsky end vor Hugorm, skønt
ogsaa den maa siges at være et natligt Dyr. Den ses dog ofte nok i Steppen om Dagen,