Vor Klodes Dyr 1

BJÆRGDYR. 523 staar af Former, der bærer Præg af et gennem uhyre Tidsrum fortsat Liv i Klippe- og Bjærgegne. De første er mindre prægede ved Bjærglivet, mere af Tilpasning til et arktisk Klima, og da vi een Gang har skildret dem, forbigaar vi dem her. Men vil man danne sig et Billede af de palæarktiske Høj bjærges Dyreverden, maa det erindres, at denne for- uden de Former, vi nedenfor skal skildre, omfatter Sneharer, paa sine Steder Polarræve, Rensdyr og Lemminger, Fjældryper, Tjurer, høj nordiske Fiskearter (Laks), Insekter, Orme, Bløddyr o. s. v., ligesom ogsaa, at Hjorte, Ulve, Bjørne, Losser, Kongeørne og mange andre større og mindre Dyr har deres sidste Tilflugtssteder i de tætte og uvejsomme Bjærgskove. Den Tilpasning til Bjærglivet, som alle ægte Bjærgdyr mere eller mindre bærer Vidne om, er af forskellig Art, efter som den ene eller den anden Faktor har været bestemmende. Snart har den stadige Færden paa de haarde, ru og vanskeligt bestigelige Klipper, snart det barske Klima eller den fortyndede Luft først og fremmest virket ind paa Dyrenes Byg- ning, Konstitution og Livsvaner. Pattedyrene, navnlig de større Arter, er bleven Klatrere eller Springere. Deres Fødder er bleven udrustede til at taale det daglige Slid mod Stenene, og de er bleven saaledes modificerede, at Dyrene ved deres Hjælp er i Stand til at staa fost eller holde sig fast under deres Færden paa bratte Styrtninger og langs gabende Afgrunde. Lemmernes Muskelkraft er bleven forøget ved og i Forhold til de Krav, den besværlige Bevægelse i vanskelige Terrainer og de stadige Stigninger har stillet til den. Deres Pels er, navnlig om Vinteren, tyk og varm, deres Syn er bleven skærpet o. s. v. Deres Aandedrætsred- skaber er, for saa vidt det gælder Dyr, der til Stadighed færdes i stærkt fortyndet Bjærg- luft, bleven paavirkede heraf. Lungerne er bleven rummeligere, hvilket er nødvendigt, for at Blodet kan faa tilført den fornødne llt-(n. Surstof-)mængde, Næseborene er store, Brystmusklerne kraftige. Mange af Fuglene er undergaaede tilsvarende Modifikationer: deres Fjerdragt er bleven tyk og varm, deres Fødder er ofte enten stærke, haarde Gangfødder, som hos Hønse- fuglene, eller vel skikkede til at gribe fat om skarpe Klippekanter. For manges Vedkom- mende er Vingerne bleven særlig lange og kraftige, saa de bærer dem let og hæver dem højt i den tynde Luft. Bedre Flyvere end Bjærgenes store Rovfugle eller Klippesejleren og Taarnsvalen skal man lede længe efter. De højt oppe mod Sneregionen levende Dyr, der kun liar 3 Maaneder Sommer at regne med, maa paa anden Vis være tilpassede til Forholdene. Nogle søger Vinteren igen- nem Ly under Sneen, andre sover næsten 9 Maaneder bort vel beskyttede mod Kulden i deres dybe Jordhuller. Fuglene og nogle af Pattedyrene opholder sig kun den varmeste Tid i disse Højder, men søger ned til Dalene om Vinteren. Krybdyr og Slanger føder le- vende Unger,da Solen ikke eller for langsomt vilde kunne udklække deres Æg, og Frøerne (n. Froskene) sammentrænger deres Udvikling inden for et forbavsende kort Tidsrum. Æggene lægges, saa snart der blot er nogle isfri Pletter i Vandene, Udklækningen af dem, ligesom af Laksefiskenes Æg, foregaar ved en lav Temperatur og Forvandlingen fra Hale- tudse til Frø gennemløbes i nogle faa Uger eller fordeles over 2 Aar. Mange Højfjældsinsekter, navnlig Biller, er ude af Stand til at flyve og har rimeligvis mistet Flyveevnen, fordi den under de givne Forhold var dem til Skade, idet de har været udsatte for under Flugten at blive førte op i den evige Sne eller ud paa Gletscherne, hvor 64*