52 6
DE PALÆARKTISKE DYR.
Fig. 305. Gemser, der rutscher
ned ad en snedækt Styrtning.
Egentlig smukke er Gemserne paa ingen Maade, men i deres hjemlige Omgivelser
tager de sig dog ud, og deres Bevægelser er saa sikre og lette, at ingen kan andet end be-
undre dem. Svimmelhed maa være en dem ganske fremmed Fornemmelse. Hvor Klovene
kan klemmes ind i smalle Revner, eller Tæerne gribe om en Klippekant, kan Gemsen
ogsaa færdes, om
Afgrunden end
gaber Hundreder
af Meter under
den. Med største
Sindsro springer
eller hopper den,
ung eller gammel,
fra Afsats til Af-
sats, fra Sten til
Sten, og kun sjæl-
dent gaar det den,
som det kan gaa
en Ged, at den
vover sig hen paa
Steder, fra hvilke
den ikke kan kom-
me bort igen.Den
er forsigtig og ser
sig for, hvor den
træder, at ikke en
løstliggende Sten
skal skride eller
Foden glide, og
den skyr Steder,
udsatte for Laviner eller Fjældskred.
Fuld Forstaaelse af dens forbav-
sende Sikkerhed og Dristighed faar
man dog først, naar man ser den for-
skræmt og paa Flugt. Da gaar det i fuldt Firspring hen
ad de mest ufarbare Stier, hvor Spring maa følge paa
Spring, og hvor et Fejltrin er Døden. Det er en virkelig
Øjenslyst at følge Gemsens Bevægelser paa en saadan
»Vej«, og naar man ret overvejer, hvad der skal til, for
at den med Sikkerhed kan udføre blot eet af de Spring,
hvis ubrudte Rækkefølge er saa lang, stiger den Beundring, man føler, end yderligere.
Et Spring har ført Dyret til dets nuværende Plads. Det afbalancerer sig i et Nu for at
sikre Ligevægten og kaster et Blik fremad for at udsøge Stedet til det næste Fodfæste
og maale Afstanden. Naar Synsnerven har sendt Hjernen Melding, foregaar der i denne
en Afvejning og et Valg, thi ofte i alt Fald maa der være flere Muligheder til Stede. Er
i.U.