ALPESTENBUKKEN.
529
anden. Pelsen er grov og tæt, varmere om Vinteren end om Sommeren, og Dyret har en
kort Manke og et c. 5 Ctm. langt Hageskæg. Farven er rødliggraa, om Vinteren lysere,
mere gulliggraa. Halen maaler c. 1 $ Ctm. og bærer en Dusk kastaniebrune Haar. De
gamle Bukke holder sig uden for Brunsttiden for sig selv, men i øvrigt gaar Stenbukkene
i Rudler paa 10—20 Stykker eller flere, yngre Bukke, Geder og Kid mellem hverandre.
Om Dagen og i stærk Varme trækker de op i de højest liggende, øde Bjærgstrøg, hvor de
Fig. 306. Alpestenbuk.
hviler under Bevogtning af Bukkene, der Time efter Time staar urørlige paa fremspringende
Klipper, trodsende Kulde og Storm under Udøvelsen af deres Pligt.
En skarp Piben eller et lydeligt Nys er Faresignal, der øjeblikkelig sætter Flokken i
Gang. Af Sted stryger den da i vild Flugt ad vante og kendte Veje. Intet andet Pattedyr,
end ikke Gemsen, bevæger sig med en saadan Sikkerhed ad de mest halsbrækkende Stier.
Uden Tilløb sætter Stenbukken op ad en glat Klippevæg paa 4 å 41/2 Mt.s Højde, hvilende
en Brøkdel af et Sekund mellem hvert af de dertil nødvendige tre Spring, idet den støtter
sig til og sætter af fra en eller anden ubetydelig Ujævnhed paa den næsten lodrette Flade.
I Fangenskab har man set den med eet Hop springe op paa en aabentstaaende Dørs Over-
Vor Klodes Dyr. 65