MUFFLONEN.
533
ningen er sluttet, Benene kraftige med temmelig smaa Klove, Halen kort og nøgen paa
Undersiden. Haarklædningen er strid, kort, tæt og glat, og af Farve er Dyret rødbrunt
med mørkere Rygstribe og hvid Bugside.
Mufflonen holder til i store Flokke højt oppe i Bjærgene, og hvad der fortælles om
dens Liv er ikke meget forskelligt fra, hvad vi har berettet om
Stenbukken. Ligesom denne efterstræbes den stærkt af de sted-
lige Jægere og aftager stadigt i Tal.
Athsbjærgene i Nordafrika er Manke fa arets (O. tragela-
phus) Hjem. Det er et tæt bygget, kraftigt Dyr med Florn min-
dre stærkt krummede end Mufflonens og let kendeligt ved den
svære Manke, der begynder et Stykke nede paa Halsens Forside
og deler sig i to Grene, som gaar over i Forbenenes stærkt for-
længede Haarvækst. Denne Manke er hos Buk-
ken ofte saa lang, at den fejer Jorden; ogsaa paa
Halsens og Forryggens Overkant har denne f
en kort, opretstaaende Manke. I øvrigt er Haar- * *
laget kort og glat, kun Halen bærer en Dusk M j
længere Haar. Dyrets Farve er lys rødbrunlig, Z
kun den øverste Del af Manken er noget mørkere og Benenes Indsider lysere. Manke-
faaret er et udtalt Bjærgdyr, hvis Hjem er de vildeste og mest utilgængelige Ødemarker;
det jages med lidenskabelig Iver og ofte under store Farer, og fanget som Lam bliver det
let tamt. Fangenskab taaler det godt, og det ses almindeligt i zoologiske Haver.
Alle Mellemasiens Høj bjærge fra Kamschatka til Himalaya er beboede af Vildfaar, men
de fleste af disse er endnu lidet kendte, og hvad der vides om deres Livsførelse, er i det