534
DE PALÆARKTISKE DYR.
hele og store ikke forskelligt fra, hvad Iagttagelserne har lært os om andre, nær beslæg-
tede Dyr. Der hersker en betydelig Forvirring med Hensyn til disse Faars Artsforhold, idet
nogle antager, at hver af de større Bjærgmassiver har sin eller sine Arter, medens andre
mener, at de fleste af disse i Virkeligheden kun er stedlige Underarter.
Til de største og kraftigste af alle Geder og Faar hører Argalien (Ovis ammon), der
li
Fig, 310. Katschgar.
WWWWWW
ikke giver en 3/rAars Kalv noget efter i Størrelse. Den har hjemme i Mellemasiens Bjærge,
bl. a. i Altai, men holder sig fortrinsvis til deres lavere, ikke skovklædte' Strøg. Maaske
dette beror paa, at den ikke har været saa stærkt forfulgt som mange andre af dens Slægt,
der efterhaanden er bleven fortrængte til de vildeste og højest liggende Dele af Bjærgene.
Efter hvad Brehm beretter, er Argali-Faaret et Dagdyr, der om Natten trækker sig tilbage
til de højeste og vanskeligst tilgængelige Dele af de i Reglen ikke over 1000 M. høje
Bjærge, mellem hvilke det lever. Om Dagen derimod træffes det i Dalene eller paa lavt-
liggende Skraaninger, hvor det har sine Græsgange. Hvor det ikke jages, er det lidet sky