Vor Klodes Dyr 1

PIBEHAREN. 543 dem ud af Sommerboligerne er i Reglen haabløst, thi de kan grave sig hurtigere frem i Jorden end Efterstræberne. Skindene er af Værdi, og Kødet er ret velsmagende, ligesom ogsaa de levende fangede, halvvoksne Unger kan gøres i Mønt. De taaler godt Fangen- skab og bliver meget tamme. I Centralasiens Bjærghnde, dels i selve Højbjærgene, dels paa Mongoliets højtliggende Bjærgstepper lever flere Arter Pibeharer (Lagomys), Smaadyr paa Marsvinets Størrelse, som i systematisk Henseende tilhører Harefamilien, men i Levemaade mere minder om Murmeldyrene. De dobbelte Fortænder viser, at de virkelig er Harer, skønt Bagbenene ikke er stort længere end Forbenene, og skønt Ørene er korte, afrundede og brede. Pibeharerne, der har Navn dybe,af dem selv gra- vede Jordhuller, of- test samlede i store Kolonier paa mange Hundreder. De lever af Græs og Urter, som de i stor Mæng- de høster og gør til Hø, hvorefter det stakkes op til Vinter- brug i Smaahobe,der dækkes med store Blade. De sover ikke Vintersøvn men for- binder deres Boliger med Høforraadsplad- serne ved Hjælp af Gange under Sneen. Saa sky og forsigtige de ogsaa er navnlig over for Mennesker, af hvem de for øv- af deres pibende Stemme, bor i Klippespalter eller i lidet Fig. 316. Pibehare. rigt ikke forfølges, tages de dog i Mængde af Rovdyr, baade Pattedyr og Fugle. Ogsaa de mindre Gnavere har deres Repræsentanter i Alpeverdenen, saaledes Sne- musen (Arvicola nivalis) et til Studsmusenes Slægt hørende lille Dyr, der ligner sin Slægtning, vor almindelige Vandrotte, en hel Del, skønt det er betydeligt mindre end denne og kun c. 18 Ctm. lang. Haarklædningen er varm og tyk, brungraa paa Ryg, hvid- lig paa Bugsiden, Halen middellang, svagt behaaret, lys. Kun Alperne og Pyrenæerne er kendte som Snemusens Hjem, men rimeligvis vil den dog kunne træffes ogsaa paa andre af Europas høje Bjærgkæder. Den uuddrager sig let Opmærksomheden og blev først op- daget 1841 paa St. Gotthardt. De højere og højeste Dele af Bjærgene, fra 1000 M.s Højde op til Snegrænsen er dens Hjem, ja selv oven over Snegrænsen færdes den, hvor der en Tid af Anret findes snehare Klippepartier med blot den nødtørftigste Plantevækst. Den graver sig Gange i Jorden eller holder til mellem ned rasede Stenmasser og i S en n hytter,