Vor Klodes Dyr 1

SNEFASANEN. 549 med Hensyn til Levevis, Forplantning o. s. v. Stenhønsene er et yndet Vildt, der jages med Hund eller fanges — i Syden — levende for at benyttes til de yndede Fuglekampe. Hanerne er nemlig modige og stridbare og lader sig let hidse til Kamp. De er for øvrigt lette at tæmme og bliver meget fortrolige med deres Omgivelser, saa det er egentli mærkeligt, at de ikke er bleven gjorte til Husdyr, saa meget mere som baade de selv o deres Æg er yndede Fødemidler overalt, hvor de forekommer i Mængde. dy öjj Ryperne erstattes i Asiens Høj- bjærge af en Gruppe temmelig store, til Agerhønsenes Familie hørende Fugle, af hvilke en enkelt Art forekommer i Kaukasus. Den kaldes Kongehønen (Tetraogallus cavcasicus) og er noget mindre end en Dalrype, smukt og bro- get farvet men dog saaledes, at den, naar den trykker sig, er meget van- skelig at faa Øje paa. Et bredt, hvidt Baand, der fra Øjet løber ned ad Hal- sen, skjules, ligesom den hvide Strube, ved den Stilling, Fuglen indtager i Lejet. Den træffes hyppigt imellem 2 og 3000 M.s Højde paa skov bare Strækninger med mange Sten, mellem hvilke den og dens Kyllinger kan søge Sikkerhed, naar Fare truer. Den lever i Monogami, er yderst forsigtig og vanskelig at jage. Mellem Kongehønen og Stenbukken skal der efter Bjærg- boeres Mening herske et Slags paa gen- sidig Hjælp og Højagtelse baseret Ven- skab. Hønsene advarer Stenbukkene ved Fløjten, naar noget mistænkeligt viser sig i Synskredsen, og til Gen- gæld forsyner disse dem delvis med Føde, idet Fuglene skal æde deres Ekskrementer. Hvis der overhovedet er noget om dette, er det dog vel Fig, 321. Stenhøne. snarere de Insekter og Larver, der lever i og paa Gødningen, som lokker Hønsene. En anden, til samme Slægt hørende, men betydelig større Fugl er Snefasanen (T. himalayensis), Kirgisernes »Ullar«; det første Navn er slet valgt, da den hverken er nogen Fasan, eller har Lighed med en saadan. Den er større end en Urhøne og dens tykke Fjerdragt er spættet med gnut, hvidt, sort og brunt i godt beskyttende Blanding. Hele Himalayakæden, det indre Thibets og det kinesiske Tartaris Bjærge er ligesom ogsaa Altai beboede af Ullar’er, hvis Føde bestaar af alle Slags Bær, Frugter, Bladknopper o. 1. sammen med Sommerens Insekter og andre Smaadyr. I Altai lever de dog for en