Vor Klodes Dyr 1

S?8 DE PALÆARKTISKE DYR. En Dyregruppe, der har voldt Systematikerne meget Bryderi, er Mosdyrene {Bryo- zoa), som snart har været regnede til Koraldyrene, snart til Bløddyrene, men som nu al- mindeligt stilles i Nærheden af Ledormene, skønt deres Lighed med disse unægtelig i alt hald i det ydre kun er ringe. De er mikroskopisk eller næsten mikroskopisk smaa, men da de danner Kolonier, er de dog til at faa Øje paa ogsaa uden Forstørrelse. Kolonierne danner enten flade Overtræk paa Stængler, Blade, Trærødder, Stene o. L, større og min- dre, slimede Klumper eller koralagtigt forgrenede Masser. Selve Dyrene ses, saa længe de er i Ro, som et hvidligt, flosset Slør over Kolonierne, men ved den mindste Forstyrrelse trækker de sig sammen, saa disse faar et brunligt eller grønligt Udseende. Hvert enkelt af dem bestaar af en forreste Del, der kan trækkes ind i en bageste Del som i en Skede. For- enden er kranset af en oftest hesteskoformet Tentakelkreds, midt i hvilken Munden aabner sig ind til en simpel Tarmkanal, der danner en Sløjfe, saaledes at Gattet munder ud i Nærheden af Mundaabningen. Mosdyrene er Hermafroditer og formerer sig til Dels ved Æg, men der forekommer ogsaa hos de fleste af dem en ejendommelig, kønsløs Formering ved de saakaldte Stato- blaster. Disse dannes hen mod Høst i Dyrenes Indre og har Form som en lille, til begge Sider fladt hvælvet, rund Skive, der er omgiven af et ofte nydeligt formet Kitinhylster. Nogle af dem er tillige forsynede med en Rand af luftfyldte Celler, der bærer dem oppe i Vandet, saa de kan drive omkring og udbrede Arten over vide Omraader. Efter vel overstaaet Overvintring »spirer« der om Foraaret nye Bryozo-Individer, i Reglen to, frem af hver Statoblast som Grundlag for Kolonier, der vokser videre ved Knopskydning. De fleste Mosdyr er fastsiddende, kun en enkelt Art (Cristatella) danner Kolonier, der langsomt kan glide om mellem Vandplanterne, men som ogsaa kan sidde ubevægeligt fost lang Tid igennem. En saadan Koloni ligner nærmest en lille, aflang, slimet Klump Snegleæg paa indtil 3—4 Ctm.s Længde, som man saa ofte ser dem i vore ferske Vande. De enkelte Dyr staar i Forbindelse med hinanden ved et fælles Nervesystem, saaledes at en Impuls fra et af dem kan overføres paa de andre og give Stødet til en fælles Be- vægelsesakt. Blandt Leddy rene er særlig to Klasser rigt repræsenterede i det ferske Vand: Krebs- dyr og Insekter. Af Krebsdyrene træffer vi navnlig Smaa krebsene (Entomostraca) i vore Søer, Aaer og Damme, ja selv i de mindste Smaapytter vil de sjældent mangle. De omfatter flere fra hinanden stærkt afvigende Grupper, blandt hvilke kan mærkes Blad fødderne (Phyllo- poda), hvis Lemmer er omdannede til bladlignende Svømmeredskaber, der tillige staar i Aandedrættets I jeneste som Gæller. De bageste Led er lemmeløse, og det allerbageste ender med et Par kortere eller længere Vedhæng (Halenokker). Den mest iøjnefaldende af vore Ferskvandes Bladfødder er Dam rokken, et højst paafaldende Væsen, hvis Legeme for største Delen er dækket af et stort Skjold; Munden er omgiven af Føletraade, og Kroppen ender med en leddet Hale, mellem hvis lange Ved- hæng der hos den ene af vore to Arter (Apus productus) ses en bladdannet lille Plade, som mangler hos den anden, A. cancriformis. I lavvandede Damme eller hyppigere i periodisk udtørrende Pytter kan man træffe disse underlige, mørkt brune eller grønlige, c. 5 Ctm. lange, altsaa ingenlunde helt smaa