Vor Klodes Dyr 1

IGLERNE. 577 ig. 341. Blodigle. søger, naar Æggene er modne, i Land, hvor de langs Vandets Kant borer sig ind i den løse Muld eller Tørvemasse under Grønsværen. Hudens Kirtler afsondrer nu en grønlig, sejg Masse, som Dyrene ved forskellige Vridninger og Sammentrækninger samler til en temmelig tyk, bred Ring omkring den Del af Legemet, paa hvilken Æglederen udmunder. Derpaa lægger de i Slimmassen 10—15 smaa Æg, og ud af Munden strømmer derefter en spytlignende Vædske, som ved visse Bevægelser omdannes til en skummende Masse, der anbringes uden om den fastere Slimklump, til det hele naar et Hønseægs Størrelse. Er dette gjort, trækker Dyret sig baglæns ud af Ringen, idet det med Munden hjælper til at lukke først dens forreste, derpaa dens bageste Aabning, der for øvrigt af sig selv trækker sig stærkt sammen paa Grund af Slimmassens Elasticitet. Efterhaanden skrumper Slim og Skum sammen til en nøddestor Kapsel, ud af hvilken de smaa Igleunger baner sig Vej 6—8 Uger efter. De vokser langsomt og naar først deres fulde Størrelse i det 5 te Aar, men de lever og- saa længe og kan blive indtil 20 Aar gamle. Da Blodigler er efterspurgte og dyre, betaler Fangsten og Opdrætningen af dem sig godt. I Polen, Galizien og Ungarn drives stor Iglefang ogsaa i Nordafrika. Hvad der fortælles om ulykkelige Mennesker, der for at fange Iglerne maa vade ud i Sumpene, hvor de bider sig fast i deres nøgne Ben o. s. v., er Røverhistorier eller i alt Fald stærkt overdrevet, simpelthen fordi den Igle, der een Gang har suget Blod, er værdiløs for l^ing Tid og ude af Stand til at taale Transport. Iglefangerne vader ganske vist ud i Sumpene, men de fanger langt de fleste Igler med en Ketser eller piller dem af Benene, inden de har bidt. Har de und- tagelsesvis begyndt at suge, maa de kas- seres for den Gang. Hvor man driver Igleavl rationelt i Damme, har man undertiden gjort sig skyldig i det modbydelige Dyrplageri at drive gamle, udlevede Husdyr ud i Van- det, for at Iglerne, der maa fodres af og til, kunde faa sig et Maaltid Blod. Nu sørger man i civiliserede Lande for at fodre dem direkte med Blod. Vinteren tilbringer Lægeiglen dybt i Vandenes bløde Bund, thi den er meget kuldskær. Med den forveksles ofte Hesteiglen (.Aulostotnutn gulo'), dei ligner den meget i Støn else, Farve o. s. v. Men dens Kæber er lidet skarpe, saa den kan ikke bide Hul paa varmblodede Dyrs Hud, men maa nøjes med at udsuge Haletudser, Smaafisk, Snegle, Regnorme o. 1. Den er meget almindelig hos os og lever Livet omtrent som Lægeiglen. Ogsaa af Snabeliglerne forekommer nogle i Ferskvand, saaledes navnlig de smaa Brus kigler (Clepsine), som er mærkelige ved deres Yngelpleje. De fører deres Æg om med sig indesluttede i en tynd Kapsel og fastlimede til den indhulede Bug, og de smaa Unger bliver i nogen Tid hos Moderen, fæstede til hendes Underside ved Hjælp af deres bageste Sugeskaal. Vor Klodes Dyr. 7