Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 340. En Gordius i Færd med at bore sig ud af en Silpha atruta. som ikke bliver over 30 Ctm. lange og er kendelige ved deres gaffelspaltede Bagende. De udvoksede Dyr har ingen Mundaabning og ingen Tarmkanal, de skal kun parre sig og lægge Æg. Af disse, der lægges i Vandet, fremkommer nogle smaa bitte Larver, hvis Legeme er delt i en forreste, bredere Del og en tyndere »Hale«. Fortil bærer de to Kranse af Kitinhager, hver paa 6, og i Kredsenes Midtpunkt sidder der en Kitinsnabel. Den har gjort Tjeneste under Gennemboringen af Æghylstret og træder atter i Virksom- hed, naar en eller anden Larve kommer i Berøring med den paa Vandets Bund hvilende Gordiusunge. Denne hager sig da straks fast til et af Larvens, i Forhold til den kæmpe- store Ben og borer sig ind gennem den tynde Hud i en Ledføjning og derfra videre op i Musklerne. Her indkapsler den sig, og naar en Fisk eller en Bille æder dens Vært, kom- mer den over i Røverens Tarmkanal, hvor den udvikler sig videre, til den frivilligt van- drer ud for at opnaa Kønsmodenhed. Denne Traadorm ni aa ikke forveksles med Brøndormen (Phreo ryktes menkeanus), der vel ligner den en hel Del i Udseende, men hører til en ganske anden Dyrerække, til Led ormene (Annelida), og blandt dem atter til Børsteormene (Chætopoda). Den er gullig af Farve, bliver c. 1/2 Mt. lang, lever i Brønde og andre, mindre Vande og er kendelig ved sine, rigtignok ikke meget fremtrædende Børsterækker. Medens der ikke er tildelt disse Orme nogen synderlig be- tydningsfuld Rolle i Samspillet mellem de ferske Vandes Dyr, er Forholdet et andet med Iglerne (Discophora). De fleste af disse er lange, flade og tæt tvær rynkede — der gaar flere Ryn- ker paa hvert Led. De mangler Børster og har en Sugeskaal i hver Ende af Legemet. Munden har Plads midt i den for- reste Sugeskaal og er hos nogle væbnet med 3 stærke, skarp- tandede Kitinkæber, medens andre mangler disse men har et langt, udskydeligt, spidst og muskuløst Rør, der kan bores ind i andre Dyr. De fleste Igler har Øjne fortil paa Hovedenden, og nogle har, hvad der er adskilligt mærkeligere, saadanne i Randen af Bagendens store Sugeskaal. De er alle Hermafroditer, men parrer sig og befrugter hinanden gensidigt. Æggene lægges flere sam- men i Kapsler, dannede af et stivnet Kirtelsekret, og Ungerne kommer til Verden i de gamles Billede. Mest bekendt er Lægeiglen (Hirudo medicinalts) med skarpe Kæber og en langagtig, forreste Sugeskaal. Den varierer betydeligt i Farve, men er oftest brunlig med grønt Skær og med gullige eller rødlige Baand og Pletter. Stillestaaende Ferskvande, navnlig lavvan- dede Sumpe og Damme er dens Hjem; hos os er den ikke almindelig, men længere Syd paa i Europa forekommer den sine Steder i Mængde. I Vandet kryber Lægeiglen med maalende Bevægelser om paa Stene, Vandplanter o. I., eller den svømmer af Sted ved at bugte sit Legeme i det lodrette Plan. Som lille lever den af at suge Blod af Frøer, Sala- mandre og Fisk, som udvokset derimod skal den mindst een Gang aarlig have sig et Maal- tid af et varmblodet Dyrs Blod. Æglægningen finder Sted ved Sommertid, og alle de fuldt udviklede Igler deltager, da de er Hermafroditer, i den, for saa vidt de da har opnaaet at parres og befrugtes. Iglerne