Vor Klodes Dyr 1

 Fi'g. 343. En snyl- tende Copepode-Hun (Achteres percorum) (forstørret). ;8o DE PALÆARKTISKE DYR. Copepodernes Orden. De fritlevende af dem bliver i det ferske Vand højst l/2 Ctm. lange, og deres Legemsform er bleven sammenlignet med en paa langs gennemskaaren Pære, hvis tyndeste Del svarer til deres Bagende. Midt i Panden sidder et Øje, der dog næppe form aar stort mere end at skelne mellem Lys og Mørke. Følehornene tjener baade til Roredskaber og til Sansning; de bærer særlige Apparater, der antages at staa i Sma- gens og Lugtens Tjeneste. Kroppen er femleddet og »Halen«, i Virkeligheden en Del af Bagkroppen, ligesaa. Hos Hannerne er Følehornene omdannede til Griberedskaber af forskellige Former, beregnede paa at fastholde Hunnerne under Parringen, der dog ikke er en nødvendig Be- tingelse for disses Frugtbarhed. Men hvad enten Æggene er parthenogenetiske eller be- frugtede, optages de i to Sække, der er fasthæftede til og stritter skrant ud fra et af Krop- pens bageste Led. Ungerne kommer, som mange andre Krebsdyrs, frem i en Skikkelse, der lidet minder om de gamles. Man kalder denne Larveform, der har et lille, rundt eller aflangt Legeme og 3 Par Svømme- ben, for »Nauplius«, og mange, fra hverandre meget afvigende Krebsearter begynder Livet som Nauplier af stor, indbyrdes Lighed. Hvilket er af Betydning for Opfattelsen af deres Af- stamnings- og Udviklingshistorie. Bedst kendte er de saakaldte Vandlopper (Cyclops), der ofte træf- fes i saadanne Mængder i Damme, at de farver Vandet over store Strækninger. Ganske anderledes former Livet sig for de snyltende Cope- poder, der vel begynder det som fritsvømmende Nauplier, men snart binder sig til en Ernærer og gennemgaar Forvandlinger, der gør dem ganske ukendelige. Legemets Leddeling taber sig, saa det bliver orm- eller sækformet eller helt eventyrligt af Udseende, Lemmer og Følere svinder ind eller omdannes til Fasthæftningsredskaber, og Munddelene omformes, saa de bliver skikkede til Opsugning af Værtens Safter. Og- saa Øjet forsvinder, og de indvendige Dele holder i Formforandring Skridt med de udvendige. Paa den anden Side udvikler Forplantnings- organerne sig stærkt, saa de kommer til at indtage en dominerende Stilling, navnlig hos Hunnerne, der derved kan opnaa en i Forhold til Hannerne ufor- holdsmæssig Størrelse. De sidste er undertiden endog meget smaa og lever enten frit svømmende eller som Snyltere paa Hunnerne. Saadanne snyltende Copepoders Hunner træftes paa mange af vore Ferskvandsfisk, snart indborede i Kødet, snart fastsugede til Gællerne. Storkrebsene er kun sparsomt til Stede i de palæarktiske Ferskvande. Af Iso- poderne forekommer en enkelt, bænkebiderlignende Art (Asellus aqvaticus) i Damme og Søer mellem Vandplanterne, og af Amfipoder 11 e er en tangloppelignende Form {Gam- marus pulex) almindelig, navnlig i smaa, klare Bække. Vigtigere end disse er den eneste tibenede Krebs, De kapode, som hos os er at træffe i Ferskvand, vor noksom bekendte lodkrebs (Astacus fluviatilis). Vi skal ikke udbrede os over dens Udseende, der jo er almen kendt, men vil hellere give en udførligere Skildring af dens Liv. Vil man lære Flodkrebsen, eller som vi for Kortheds Skyld kan sige, Krebsen at