Vor Klodes Dyr 1

FLODKREBSEN. 58i kende, maa man iagttage den 1 dens Element: Vandet, hvilket man har god Lejlighed til, da mange af vore Aaer, Moser, Mergelgrave og Søer vrimler af Krebs. De har deres Bolig i Rør, som de graver ind i Brinker, overalt hvor disse er dannede af et ikke for haardt Materiale. Som smaa søger de dog ogsaa Tilflugt under Sten, mellem 1 rærødder og lig- nende Steder, og det er ikke sjældent at træffe endog store Krebs, der har opslaaet deres Paulun i Drænrør, tabte eller nedlagte i Vandet. Hver Krebs har sin Hule, som den forsvarer mod Overgreb med urokkeligt Mod. Den er kort og snæver, saa længe Dyret er lille, men den bliver udvidet efter Behov, of- test gaar den ind i Brinken i en Dybde af indtil x/2 Mt. eller saa- Krebsen kan arbejde i temmelig haard Masse, og selv fast Ler eller Grus blandet med skarptkantede Sten afskræk- ker den ikke. Den river Materialet løst med Klosaksene og bærer de større Dele ud i disse. Da Krebsen er et Natdyr, træffer man den hjemme om Dagen, men ingenlunde so- vende. Den sidder i Hullets Munding med Følehornene strakte interesserede ud af denne og spejder med sine stilkede Øjne efter muligt Bytte. Ved For- styrrelse trækker den sig rask tilbage i Gan- gen, hvor den holder sig fast med Hale og Lemmer og indtager Defensiven med frem- strakte Klosakse. Ta- ger man fat i disse for at trække den ud, hol- der den igen af al For- mue og giver hellere Slip paa begge sine drabelige Vaaben, end den lader sig hale frem. Den kan dog ogsaa om Dagen lokkes ud af sin Fæstning ved Mading i Form af en Stump Kød eller lignende. Natten er imidlertid Krebsens rette og egentlige Jagttid. Det er morsomt at se, med hvilken Forsigtighed den omtrent ved Solnedgang forlader sit Hul for at gaa paa Rov. Tøvende og spejdende vover den sig frem, for en lille Tid at holde sig tæt ved Indgangen, parat til at forsvinde ved mindste Tegn paa Fare. Naar den har overbevist sig om, at dei intet er at frygte, begiver den sig ud paa Eventyr, idet den spadserer sindigt af Sted paa Bunden langs Bredden eller ud mod Dybet. Men er den flere Gange paa een Aften bleven jaget tilbage i sit Hul, bærer den sig anderledes ad. Den synes da at have taget en kraftig Beslutning, thi i det samme den er kommen udenfor, vender den sig og forsvinder bag- læns som et Lyn ved nogle Slag med Halens Svømmevifte, idet den mudiei Bunden dyg- tigt op efter sig. Det er i det hele et Fif, den ufravigeligt bruger, naar den sei sig foifulgt, dette at tage sin Tilflugt til det nærmeste, dybe Sted med Mudderbund, hvor den kan rejse en skjulende Sky om sig. Som en klog General flygter Krebsen for Faren, saa længe den kan, men ei der ingen