Vor Klodes Dyr 1

$Ö2 DE PALÆARKTISKE DYR. anden Udvej, forsvarer den sig modigt, idet den hæver Forkroppen i Vejret og bider fra sig med sine Klosakse. Selv om Fjenden faar Hold i disse, er Spillet dog ikke tabt for den, thi med nogle voldsomme og raske baglæns Bevægelser og Vridninger river den sig løs fra dem. De brydes af, og Dyret redder mangen Gang Livet paa denne Maade og uden at tage blivende Skade, thi Saksene vokser med Tiden ud igen, om de end næppe nogen Sinde bliver slet saa store og kraftige som de oprindelige. For øvrigt har Krebsen en god Beskyttelse ved sin Farve, der varierer stærkt efter det Steds Karakter, den har hjemme paa. Den kan være mørkere eller lysere, brunlig, rødlig eller undertiden blaalig, men altid er den i god Overensstemmelse med Vandets og Bun- dens Farver. Af og til maa Flodkrebsen skifte Skal. Naar dette skal gaa for sig, trækker den sig til- bage til sin Bo, hvor den holder sig i Ro nogle faa Dage. Saa revner Skjoldet langs Midt- linien, og nu maa den ud i det frie, da de Bevægelser, med hvilke den skifter Klæder, kræver Plads. Først kommer Ryg og Hoved frem, saa træk- ker den et efter et Benene ud af deres Hylstre, derpaa Halen og til sidst Saksene, med hvilke det undertiden kniber, da der skal en ikke ringe Kraft til at hale det tykke Yderled ud gennem de snævre Ledforbindelser. Naar alt er fuldbragt, søger Dyret straks ind i sit Hul, i hvis inderste det holder sig skjult, indtil det, der efter Skalskiftet er blødt (Smørkrebs), let snarligt og ganske forsvarsløst, har genvundet sin Haard- hudethed. Hertil hjælper det betydeligt, at det henimod Skal- skiftningstiden har begyndt at anlægge en Reservebehold- ning af kulsur Kalk i Form af de saakaldte Krebseøjne, to runde, fladt hvælvede Kalkmasser, der sidder hver paa sin Side af Maven. Efter Hudskiftet opløses de og føres med Fig. 345. Flodkrebsens Unge. Blodet ud til den nye, bløde Skal, i hvilken Kalken afsæt- ter sig. Kiebsen skifter ikke blot Yderhuden men ogsaa alle dennes Indposninger, bl. a. ogsaa Ørets indre Beklædning. Dette bestaar af en udadtil aaben lille Hule i Grundledet af første I ai I'ølcie og ei indvendigt beklædt med talrige Hørehaar. For at disse kan sættes i Bevægelse af Lydbølgerne, maa Ørehulen indeholde nogle faste Smaalegemer, Sand- cllci bitte smaa Gruskorn, som Krebsen selv putter derind, og som den maa forny efter hvert Hudskifte. De bliver udsøgte med største Omhu, inden de med Spidsen af Klo- • saksene føres ind paa deres Plads. Om Efteraaret parres Krebsene, og Hunnen bærer sine Æg c. 6 Maaneder igennem histklæbede til Halefødderne. Ungerne, der efter Udklækningen en halv Snes Dage eller saa holdei sig til Moderen, ligner i alt væsentligt Forældrene. Kun er Skjoldet noget ander- ledes foimet og Klosaksene en s, medens senere hen den ene, i Reglen den højre, bliver størst. Vinteren igennem holder Krebsene sig mest i Ro i deres Huller, i alt Fald i Vande med ikke 1 et stoi Dybde. De har mange Fjender: foruden Mennesket ogsaa Odder, Stork, Gedde o. s. v., men da. de formerer sig stærkt, er de ofte, selv i ganske smaa Vande, til Stede i foibavsende Mængde. Men i saa Tilfælde opnaar de ingen Størrelse imod den, de møder med i større Vande med rigelig Føde. Denne bestaar dels i alle Slags levende Dyr.