Vor Klodes Dyr 1

HVIRVLERNE. 583 fra Snegle og Haletudser til Frøer og Fisk, dels i Aadsler, der dog ikke maa være stin- kende, thi saa rører de dem ikke. Da Krebsene er velsmagende og højt betalte, efterstræbes de meget og paa mange Maader. Men i de sidste Aartier er deres Tal mange Steder svundet stærkt ind paa Grund af »Krebsepesten«, en Sygdom, der dræber saa at sige alle Krebs i de Vande, hvor den faar Indpas. Saaledes er de fuldstændig forsvundne fra Rhinen og Maas med de fleste af disses Tilløb eller, for at nævne et indenlandsk Eksempel, V J fra Susaaen og alle de i Forbindelse med denne staaende Vanddrag. Nu \J8kJ meldes imidlertid fra Frankrig, at man der ikke alene har paavist den Ba- J| å cille, paa hvilken Sygdommen beror, men at man ogsaa har frembragt et |p Serum, som, indsprøjtet paa Dyrene,'beskytter dem mod Pesten. Kulturen stiger! Fig. 346. Hvirvler. Hvor som helst man Sommeren igennem gør et Strøg med en tæt- masket Ketser mellem Vandplanterne i vore ferske Vande, vil man faa Dyr hørende til Insekternes omfattende Klasse med op. Fanger man ikke fuldt udviklede Eksemplarer, Larver, Nymfer eller Pupper vil man ikke komme til at savne. Og vanskeligt vil det være at kaste et blot flygtigt Blik paa eller ned i Vandet, uden at blive flere eller færre af dem var. Naar Solen skinner varmt, vil man selv en sen Vinter- eller tidlig Foraarsdag paa aabne , , • Steder mellem Isen kunne se nogle smaa, glinsende Dyr svinge sig i slyngede Bugtnin- ger hen over Vandfladen. Har de tumlet sig saaledes en Tid lang, falder der Ro over dem, men snart tager de ivrigt fat paa Dansen igen. Søger man at gribe dem, forsvinder de hur- tigt i Dybet, hvorfra de dog snart kommer op igen, og ta- ger man dem med Ketseren, vil man finde, at det er Biller, man har faaet fat paa, nogle af dem, der med et passende Navn kaldes Hvirvlere (Gyriri). De er højst 7 Mm. lange og glinsende sorte; deres iste Par Ben er lange Gribeben, Fig. 347. Den store Vandkalv. medens de to sidste Par er udmærkede Aarer, idet Skinnebenene og de 4 første Fodled er meget brede og noget hulede paa Bagfladen. Øjnene er store, hvælvede og, som hos de fleste Insekter, sammensatte af mange Facetter; paa Midten er de ved en bied Kitinliste delte i to Afdelinger, af hvilke den ene vender nedad, den anden opad. Man har ment, at de er indrettede saaledes, for at Dyret kan se op i Luften med den øveiste, ned i Vandet med den nederste Del, men om dette virkelig forholder sig saa, synes dog at være tvivlsomt.