Vor Klodes Dyr 1

5 §4 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 348. Et af Vandkalvens Forben (stærkt forstørret). Fig. 349. Vandkalvelarve. Hvirvlernes Larver, der er beskrevne at den berømte danske Naturforsker Schiødte, hvem vi skylder saa meget af vort Kendskab til Insekternes Udviklingshistorie, ligner ikke lidt Vandkalvens Larver, som vi ret straks skal omtale nærmere. Medens de fuldt udvik- lede Hvirvlere aander ved Hjælp af de i Legemet forgrenede Lu ft rør (Tracheer) og derfor maa tage en lille Luftbeholdning i Form af en ved Bagkropspidsen hængende Blære med sig, naar de dykker, aander Larverne ved Luftrørsgæller, der ses fordelte langs Kroppens Sidersom haarede Vedhæng. De bestaar af tyndvæggede Blade, i hvilke der fører fint for- grenede Rør ud fra Legemets Luftrørsnet. Af Vandet op- suges gennem dem Ilt eller iltrig Luft, medens de samtidig udskiller Kulsyre. De er altsaa forskellige fra virkelige Gæl- ler derved, at det ikke som i disse er Blodet, der direkte iltes. For Resten tjener de ogsaa til at hjælpe Larven frem i Vandet, i hvilket den bevæger sit lange Legeme i lodrette Bugter. Medens Larverne er Rovdyr, som lever af Vandets smaa, levende Beboere, synes selve Hvirvlerne snarest at være dels plante- dels ^ådselædende. Dette gælder derimod ikke om Vandkalvene (Dytisci), der er lige store Røvere og Mordere som Larver og som fuldt udviklede Insekter. En af de almindeligste Arter af denne artrige Familie er den store Vand kalv (D. marginalis), der bliver 3 Ctm. lang. I mange Bygningstræk stemmer denne og dens Slægt- ninge overens med Løbebillerne, saaledes at der er al Grund til at antage, at de nedstam- mer fra Former blandt disse, som har vænnet sig til Livet i Vandet. Deres Legeme har dog antaget en bredere og mere oval Form end de fleste Løbebillers, ligesom dets enkelte Dele ogsaa er uden fremspringende Hjørner eller lign, og fast forbundne med hverandre. Det bageste Benpar er omdannet til udmærkede Svømmeredskaber, idet Skinneben og Fodled er brede og besatte med een eller to Rækker rand- stillede Svømmehaar; Hofterne er store og pladeformede, og Ledene saaledes indrettede, at de kun tillader Bevægelse forfra bagtil og omvendt. Vandkalven svømmer ved samtidige Be- vægelser af disse mægtige Aarer; 2det Par Ben bærer ogsaa nogle Haar, men anvendes mest til at styre med, og iste Par er korte Gribeben. Dens Overside er sortegrøn med gulrandede Dækvinger og Brystskjold, Undersiden er sortebrun. Hannens iste Benpar bærer nogle ejendommelige Griberedskaber, idet de 3 første Fodled er stærkt udvidede i Bredde og forsynede med et Antal runde Skiver paa Undersiden, af hvilke navnlig 2 er store. De fastholder Dyret til glatte Flader, ikke som man tidligere mente ved at virke som Sugeskiver, men ved Hjælp af en bindende Vædske, der presses ud af en fin, i Skivernes Centrum udmundende Kanal. Denne Indretning synes navnlig beregnet paa at fastholde Hunnen under Parringen. Af Hunnerne har nogle glatte Dækvinger ligesom Hannerne, medens andres er længde- ri flede paa forreste Halvdel. Hvad denne »Dimorfi« skal gøre godt for, er ikke let at sige; den rimeligste Forklaring er maaske den, at Riflingen ingen Nytte er til, men at den er et gammelt Bygningstræk, som er ved at forsvinde. Der henvises i saa Henseende til, at mange Løbebiller har riflede Dækvinger.