Vor Klodes Dyr 1

591 VA ARFLUERNE. Luft fra de Planters luftfyldte Celler, paa hvilke de lever. Pupperne sidder 1 luftfyldte Spind paa Plantestænglerne, og de vingeløse Hunner træffes under Vandet paa Planterne, støt- tende sig paa det forreste Benpar, medens de holder et af de bageste to Par Ben løftede og i stadig stødende Bevægelse med en Hurtighed af indtil 150 Stød i Minuttet. Hvorfor de gør saa, vides ikke. De har ingen Gæller men derimod Aandehuller, men om de gaar til Overfladen for at aande, eller om de kan suge Luft fra Vandet gennem Huden, derom ci- der ikke Klarhed. De vingede Hanner og Hunner parrer sig i Luften om Natten, men hvorledes de uvingede bliver befrugtede, er ikke fuldt oplyst; dog har en Iagttager set, at de parrede sig med de flyvende Hanner svømmende paa Vandets Overflade med Bag- kroppen krummet opad. Langt almindeligere end disse Sommerfuglelarver er i vore ferske Vande Vaarfluer- nes (Phryganeæ) Larver. Vaarfluerne, der hører til Florvingerne (Neuroptera), har smalle Forvinger, haarede eller skældækte, oftest graa eller brune, tegnede med sort eller med lysere Farver; de bæres taglagte over de bredere, sammenfoldede Bagvinger. Munddelene er rudimentære, thi de udviklede Insekter lever kun kort og tager ingen Næring til sig, og Følehornene er lange, traadformede. De er natlige Dyr, der om Dagen sidder gemte 1 mørke Kroge, mellem Vegetationen ved ferske Vande, bag Bark o. I., medens de om Af- tenen og ved Nattetid flyver om for at søge Mage. Efter Parringen lægger Hunnen Æg i Vandet, idet hun enten ligefrem kider dem falde i dette eller fæster dem, hyllede 1 en Slimklump, til Plantedele, der rager op af Vandet. Saadanne Ægmasser er ofte nydelige o er sirlige, snart skiveformede med Æggene pynteligt ordnede 1 en regelmæssig, tæt sluttet Spiral paa mange Omgange, snart ringformede og da frit ophængte ved en kort Stilk Den spæde Larve skrider straks til at bygge sig et Hylster efter sin Arts Skik. Den er langstrakt, blød og hvid eller gullig. Kun Hovedet og de to første, samt til Dels 3die Brystring er mørkere, brune eller brungule, og omgivne med en haard, bumseret Hud. Munden er en kraftig Bidemund, Følehorn mangler, Øjnene er smaa og enkelte, Be- nene, især iste Par, vel udviklede. Bagkroppens bløde Led bærer en Del traadformede Dannelser, Luftrørsgæller, buskede hos nogle, børsteformede og ordnede i regelmæssige Rækker hos andre. Kun iste og sidste Led bærer ingen Gæller, men paa iste Led findes tre Tappe, der kan krænges ud og ind efter Larvens Ønske; den ene sidder i Ryggens Midtlinie, de to andre paa Siderne, visende skrant udad og nedad. De tjener til at sikre Larvens Stilling midt i Røret, saaledes at Vandet kan strømme frit ind omkring Legemet og tilføre Luftrørsgællerne Ilt. Sidste Bagkropled bærer to Vortefødder med hver sin spidse, fortil vendte Krog, der holder fast paa Hylsteret, saaledes at man lettere river Larven 1 Stykker, end man med Vold haler den ud af dette. De her skildrede Larver danner sig alle lige fra deres spædeste Barndom at et Slags Skilderhus, i hvilket de lever, og som de slæber om med sig 1 Vandet. Hvorledes de kon- struerer dette, kan man faa at se, naar man forsigtigt tager en Larve ud af dens Rør og sætter den ned i et Glas Vand med passende Materiale til Byggebrug. Den udvælger a dette med stor Omhu de Ting, der konvenerer den bedst, og spinder dem sammen Stykke for Stykke, saaledes at der lidt efter lidt opstaar et rørformet Hylster al passende Længe e og Gennemsnit. I Reglen er dette til at begynde med temmelig uregelmæssigt og raat, som gjaldt det først og fremmest for Larven at faa lavet sig et Skjul, selv om det bliver