Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GULDSMEDENE.
593
forlænger dem efter Behov, idet de samtidigt afbider de bagre, ubrugelige Dele. Alle synes
de at være iiltædende, idet de gnaver løs paa Vandplanternes Blade og paa døde Dyt, lige-
som de ogsaa fortærer levende Smaadyr.
Forpupningen foregaar under Vandet i Hylsteret, efter at Larven har lukket dette tor
begge Ender med Spind og fæstet det til en eller anden Genstand. Paa Puppen træder
alle Vaarfluens Legemsdele tydeligt frem, men desuden er den udrustet med et Par mæg-
tige Kindbakker, medens det udviklede Insekts Munddele jo er rudimentære. Hvad de
skal til, bliver klart, naar man følger dens senere Skæbne. Den afventer nemlig ikke For-
vandlingen i sit Skilderhus, men bryder, iiciéir den mælker, at denne stundei til, det For-
enden lukkende Spind med sine Kindbakker — hvilket er den eneste, men ogsaa nødven-
dige Brug, den gør ak dem! — og kryber eller svømmer op til Overfladen, hvor den ende-
lige Forvandling foregaar.
En Del Vaarfluelarver bygger dog ikke Hylstre men danner sig dækkede Gange af
Spind og Plantedele mellem Vandplanterne
eller Rør sammenspundne af Sand paa eller
i Aaers og Bækkes Bund. Der forekommer
i den palæarktiske Region en stor Mængde
Arter af disse interessante Dyr og det i fer-
ske Vande af alle Slags.
Af de retvingede lever Guldsme-
dene (.Libellulidæ) som Larver i de ferske
Vande, navnlig i Søer og Damme. De større
Arter af dem hører til de mest rovgridske
af alle Insekter. Fra aarie Morgen til langt
ind i Aftendæmringen passer de paa varme
Sommer- og Efteraarsdage deres Jagt. Snart
danser de af Sted om levende Hegn eller i
Skovenes Udkanter, snart omsværmer de
lavere Buske eller sejler glitrende hen over
Fig. 3$6. Æglæggende Guldsmed (Æshna).
Urter, Græs og Siv. Deres stærke Vinger bærer dem i hurtig Flugt frem gennem Luften
eller tillader dem at kredse sejlende om byttelovende Steder. Ofte ser man en Guldsmed
staa stille i Luften som en Rovfugl, der bereder sig til at slaa ned paa et Bytte, og deipaa
atter haste af Sted i stødvis Flugt eller kaste sig over et Insekt, som den griber i Luften
eller snapper bort fra et Blad eller en Blomst.
Dens store, mere end halvkugleforniede Øjne gør det i Forbindelse med. dens bevæge-
lige Hoved muligt for den at beherske et Synsfelt, større maaske end noget andet Dyrs,
og dens kraftige Bidemund gør det let for den at fastholde Byttet og gennembide dets
Kitinhud. Som deres danske Navn, lidet karakteristisk for øvrigt i Sammenligning med
det engelske »Dragonfly«, Drageflue, siger, er mange Guldsmede klædte i en pragtfuld,
metalglinsende Dragt.
Der forekommer ogsaa hos os mange Arter, meget forskellige fra hinanden, men dog
væsentligt at henføre til 3 Grupper. Til de største, med lang, smal Bagkrop hører Slægten
Æshna, af hvilken vi afbilder en æglæggende Hun. De bliver hos os indtil 61/2 Ctm.
Vor Klodes Dyr.
73