Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
GULDSMEDENE. 593 forlænger dem efter Behov, idet de samtidigt afbider de bagre, ubrugelige Dele. Alle synes de at være iiltædende, idet de gnaver løs paa Vandplanternes Blade og paa døde Dyt, lige- som de ogsaa fortærer levende Smaadyr. Forpupningen foregaar under Vandet i Hylsteret, efter at Larven har lukket dette tor begge Ender med Spind og fæstet det til en eller anden Genstand. Paa Puppen træder alle Vaarfluens Legemsdele tydeligt frem, men desuden er den udrustet med et Par mæg- tige Kindbakker, medens det udviklede Insekts Munddele jo er rudimentære. Hvad de skal til, bliver klart, naar man følger dens senere Skæbne. Den afventer nemlig ikke For- vandlingen i sit Skilderhus, men bryder, iiciéir den mælker, at denne stundei til, det For- enden lukkende Spind med sine Kindbakker — hvilket er den eneste, men ogsaa nødven- dige Brug, den gør ak dem! — og kryber eller svømmer op til Overfladen, hvor den ende- lige Forvandling foregaar. En Del Vaarfluelarver bygger dog ikke Hylstre men danner sig dækkede Gange af Spind og Plantedele mellem Vandplanterne eller Rør sammenspundne af Sand paa eller i Aaers og Bækkes Bund. Der forekommer i den palæarktiske Region en stor Mængde Arter af disse interessante Dyr og det i fer- ske Vande af alle Slags. Af de retvingede lever Guldsme- dene (.Libellulidæ) som Larver i de ferske Vande, navnlig i Søer og Damme. De større Arter af dem hører til de mest rovgridske af alle Insekter. Fra aarie Morgen til langt ind i Aftendæmringen passer de paa varme Sommer- og Efteraarsdage deres Jagt. Snart danser de af Sted om levende Hegn eller i Skovenes Udkanter, snart omsværmer de lavere Buske eller sejler glitrende hen over Fig. 3$6. Æglæggende Guldsmed (Æshna). Urter, Græs og Siv. Deres stærke Vinger bærer dem i hurtig Flugt frem gennem Luften eller tillader dem at kredse sejlende om byttelovende Steder. Ofte ser man en Guldsmed staa stille i Luften som en Rovfugl, der bereder sig til at slaa ned paa et Bytte, og deipaa atter haste af Sted i stødvis Flugt eller kaste sig over et Insekt, som den griber i Luften eller snapper bort fra et Blad eller en Blomst. Dens store, mere end halvkugleforniede Øjne gør det i Forbindelse med. dens bevæge- lige Hoved muligt for den at beherske et Synsfelt, større maaske end noget andet Dyrs, og dens kraftige Bidemund gør det let for den at fastholde Byttet og gennembide dets Kitinhud. Som deres danske Navn, lidet karakteristisk for øvrigt i Sammenligning med det engelske »Dragonfly«, Drageflue, siger, er mange Guldsmede klædte i en pragtfuld, metalglinsende Dragt. Der forekommer ogsaa hos os mange Arter, meget forskellige fra hinanden, men dog væsentligt at henføre til 3 Grupper. Til de største, med lang, smal Bagkrop hører Slægten Æshna, af hvilken vi afbilder en æglæggende Hun. De bliver hos os indtil 61/2 Ctm. Vor Klodes Dyr. 73