S2
VOR KLODES DYR.
Fig. 32. Kranium af en Orangutang, af en Australneger
og af den tyske Filosof Immanuel Kant.
er en Eremitkrebs, som er i Færd med at
tilpasse sig til en helt ny Levevis, men
endnu har bibeholdt adskillige mindre hen-
sigtsmæssige Egenskaber fra Forfædrene.
Slige, fra Forfædrene nedarvede, for-
krøblede, unyttige, undertiden endogsaa
skadelige Egenskaber kaldes rudimentære
og kan paavises overalt i Dyre- og Plante-
riget.
Disse rudimentære Organer, der
staar i saa skarp en Modsætning til den
Tilpasning og Harmoni, vi ellers har saa
let ved at finde i Naturen, kunde ved før-
ste Øjekast synes meget farlige Modbevi-
ser mod Udviklingslæren og særlig mod
Nytteprincippets Betydning; men i Virke-
ligheden er det saa, at de kun yderligere
bekræfter denne og rammer en forsvarlig
Pæl i Livet paa ethvert andet Forklarings-
princip. Fra at være Naturforskerens Smer-
tens Børn er de rudimentære Organer der-
for bievne hans særlige Kæledægger, og
med Forkærlighed indregistrerer han aar-
lig flere og flere i sine Annaler! Jo mere
indgaaende et hvilket som helst Dyrs ana-
tomiske Forhold studeres, desto flere saa-
danne Overleveringer fra tidligere Slægt-
led kommer for Dagen.
Det Væsen, der har været Genstand fol-
det mest indgaaende Studium er naturlig-
vis Mennesket, og for at vise, hvor hyp-
pige rudimentære Organer i det hele taget
er hos en saadan enkelt Art, vil vi frem-
drage blot de mest iøjnefaldende af vore
egne rudimentæreBygningsforhold og end-
da i dette Afsnit se bort fra flere under Fo-
sterudviklingen optrædende, men atter for-
svindende Rudimenter. »Selv med denne
Begrænsning«, skriver den engelske Bio-
log Romanes, hvis Fremstilling vi her føl-
ger, »er Antallet af forkrøblede Organer,
som vi alle bærer paa i vort eget Legeme,
saa overordentlig stort, at deres samstem-
mende Vidnesbyrd i og for sig allerede