Vor Klodes Dyr 1

DAMTÆGERNE. 597 hver forsynede med to Børsterækker. Larverne graver sig Huller ind i bløde Brinker un- der Vandet, i hvilke de tilbringer deres Liv, godt sikrede mod Fjenders Efterstræbelser, medens de selv snapper alle Slags Smaadyr, naar de kommer Boens Aabnmg nær nok. En Dag i Juni skrider Døgnfluelarven saa til at kaste Larvehuden. Den kryber op af Vandet og klamrer sig fast til en eller anden Genstand, medens Huden brister og det vingede Insekt bryder frem, tilsyneladende fuldt færdigt til at leve sit korte Lufthv. Men nej! endnu en Gang maa det skifte Hud, hvilket finder Sted enten umiddelbart efter det første Hudskifte eller efter at Dyret først er fløjet i Land. Dette sidste Hudskifte foregaar 1 alt Fald hos nogle Arter forbavsende hurtigt og let, men hos vor almindelige Døgnflue synes det at være besværligt, og mange dør, inden det blivei endt. Ogsaa af Døgnfluer er der mange forskellige Arter, af hvilke nogle navnlig i Mellem- ' europa kommer frem i utrolige Masser paa nogle ganske faa Dage — eller rettere Aftener. De og deres Larver byder da Fiskene rige Maaltider, og deres Lig skylles un- dertiden i Land i saadanne Masser, at de køres paa Markerne som Gødning. Fig. 361. Rygsvømmere. uden at dens Sammenhæng dog brister. For at Sammen med eller paa lignendeSteder som Hvirv- lerne træffer vi Dam- tægerne, ogsaa kaldet Vandmyg (Hydrometræ), smalle, lang- strakte Dyr, der løber rask hen ad Vandfladen. De bruger hertil 2det og 3die Benpar, der er stærkt forlæn- gede, medens iste Par i alt Fald hos nogle Arter er korte Gribeben. Hver Fod frembringer en lille Fordybning i Overfladen, der bøjer sig under den, uden at dens Sammenhæng dog brister. Por at forstaa dette maa man erindre, at Vandets øverste Molekyllag har stærkere Sammenhængs- kraft end de øvrige Vandlag. Vi maa forestille os ethvert Vand dækket af en yderst fin, elastisk Hinde, der skal brydes, inden et Legeme synker ned i det. Forsøget med Sy- naalen, man kan faa til at flyde paa et Glas Vand, beror netop paa saadan en Hindes Tilstedeværelse, og det samme gør Damtægernes og mange andre Smaadyrs Løben paa Vandskorpen, Myggelarvernes Hængen i den ni. m. Naar Damtægen løber, løfter den ikke Benene, men skyder dem frem i stadig Berøring med Vandet; den glider hen over dette, som Skøjteløberen over Isen. Derimod rører intet Punkt af dens Legeme Vandet. Blandt de hos os forekommende Arter kan nævnes den fineste og spinkleste ak alle, H. stdgnomw, der er ti tikken oveioidentligt i Langdia.^. Hovedets Længde er omtrent % af hele Legemets, Forbenene er lange og fremadrettede, og Vinger mangler ganske. Den bliver c. 12 Mm. lang og er temmelig langsom 1 sine Bevægelser. Livligere og hurtigere er H. baludum ogpalustris, hvis Forben er korte, medens