Vor Klodes Dyr 1

596 DE PALÆARKTISKE DYR. den op af Vandet i Reglen paa en Plantestængel, til hvilken den klamrer sig ordentlig fast med sine 6 stærke Ben. Her sidder den og tørres, og pludselig revner saa Larvehuden i Ryggens Midtlinie fra Brystets bagre Rand til Øjnene. Ud af Aabningen kommer lidt efter lidt Forkroppen af en Guldsmed, der fægter vildt om sig med Benene, til den faar fat paa Stængelen eller paa den rømte Del af Nymfehuden. Derefter sidder den stille en Tid, medens dens Hud, dertil at begynde med er blød, stivner, og endelig befrir den med en kraftig Anstrengelse sin Bagkrop, idet den trækker den frem ligesom af en Skede. Hurtigt udfolder dens Vinger sig, og bort flyver efter et Par Timers Forløb eller saa den nyfødte Libel, medens dens tomme Nymfehud endnu lang Tid igennem bliver siddende fastklam ret til sin Plads som et stumt Vidne om det forunderlige, der er sket. Larverne af de til Æshna-Gruppen hørende Guldsmede er betydeligt mere langstrakte end Libellula-Larverne, men hverken i Bygning eller Levevis skiller de sig væsentligt fra disse. Derimod er Agrion-Lar- verne i adskillige Henseender mere afvigende. De er lange, slanke og forholdsvis spinkle, ligesom deres Tang, og de aan- der ved udvendige Luftrørs- gæller, der har Plads i Bagkrop- spidsen som 3 bladagtige Ved- hæng ; de benyttes tillige til Svømmevifte og gør det mu- ligt for Dyrene at bevæge sig friere i Vandet end andre Guld- smedlarver. Kommer man en varm Juni- aften ned til Bredden af en af vore Søer, vil man ofte kunne se den almindelige Døgnflue (Ephemera vulgata) danse i Luf- ten i store Skarer. Den er mørk med tætaarede, ret store Vin- ger, i i/z til 2 Ctm. lang og udstyret med 3 lange Halebørster, der hos Hannen er dobbelt, hos den langt sjældnere Hun kun lige saa lange som Legemet. Det forreste Par Ben hol- der den frem foran Hovedet, som var de lange Følehorn, og Munddelene er rudimen- tære, thi Døgnfluens Liv er indskrænket til nogle faa Timer eller højst Døgn, i hvilket Tidsrum den ikke tager Føde til sig. Sit egentlige Liv lever den som Larve i Vandet, et Aar eller maaske to. Saa snart Hunnerne har parret sig — og det er sagtens for at alle kan opnaa dette, at Hannerne er dem mange Gange overlegne i Tal — kaster de deres Æg i Vandet. De af dem fremkom- mende Larver er, naar de er voksede noget til, lette at kende; de har et stort Hoved med kraftige Munddele, middellange Ben, af hvilke iste Par er stærke og brugelige til Grav- mng, og korte Vingestumper; langs Siderne af Bagkropled ene paa de 3 sidste nær sidder en Række bregnebladlignende Luftrørsgæller, og fra Bagkropspidsen udgaar 3 Haletraade,